• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Dennis HostrupafDennis Hostrup
31. december 2021
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

SPONSOR-CYKELLØB I JETSMARK VAR IGEN EN STOR SUCCES!

 

JETSMARK IDRÆTSFORENING STORE SPONSOR-CYKELLØB VAR IGEN EN STOR SUCCES!

 

 

Af Flemming Jansen

 

Sparekassen Vendsyssel Arena dannede lørdag d. 15. juni ramme om masser af aktiviteter. Det hele begyndte allerede kl. 09,30, hvor indskrivningen til årets store sponsor-cykelløb begyndte. Det er Jetsmark Idrætsforening, der her har skabt en populær tradition, hvor store som små kan forene oplevelsen af en sund cykeltur samt et godt fællesskab med samtidig at bidrage med et beløb til foreningens økonomi.

Festligt og fornøjeligt cykelløb med masser af glade deltagere

 

Løbet blev skudt i gang præcis kl. 10,30, hvor en stort felt af ryttere begav sig ud på den første af for nogles vedkommende rigtig mange omgange af en længde på 2 kilometer. Rammen omkring cykelløbet var både festlig og fornøjelig, idet mange mennesker havde fundet vej til stadion for at opleve det store fællesskab denne dag for hele familien. Der blev heppet ivrigt på de deltagende cykelryttere, alt imens der var gang i den gratis hoppeborg, der var stillet op til lejligheden, og de også gratis slush-ice og popcorn til børn og barnlige sjæle, mens de mere garvede voksne flokkedes om fadølsanlægget, hvor der var godt gang i hanerne (!).

Rekordstort beløb til klubkassen

 

Præcis en time efter start blev løbet skudt af igen, og i Jetsmark Idrætsforening kunne man glæde sig over, at der var kørt et rekordstort beløb ind til klubkassen, nemlig ikke færre end kr. 142.000. – Pengene går ubeskåret til ungdomsafdelingen samt til planlagte anlægsprojekter på stadion. Der var et ophold på Strandhotellet i førstepræmie til den voksne, der havde kørt flest penge ind, mens andenpræmien var en tur i Saunahytten, hvis man ikke havde svedt tilstrækkeligt under cykelløbet (!). Også til børnene var der naturligvis præmier, hvor en biograftur med tilhørende popcorn og sodavand var førstepræmien.

 

Festlig dag med masser af fællesskab rundet af med sæsonens afsluttende divisionskamp

 

Umiddelbart efter løb og præmieoverrækkelser blev der budt på stående taffel med grillplatte og salat samt øl og vand til alle deltagende ryttere, der således på en hyggelig og behagelig måde kunne varme op til dagens næste store begivenhed, hvor der kl. 14,00 blev fløjtet gang i sæsonens sidste kamp i fodboldens 2. division, hvor hjemmeholdet Jammerbugt FC tog imod nyoprykkerne fra Kolding IF. Det blev en værdig afslutning på en glorværdig sommerlørdag, idet Kolding IF blev sendt hjem med et nederlag på 1-2. Jammerbugt FC’s anfører, Chr. Rye, scorede sejrsmålet på straffespark i overtiden.

 
 
 
 
 
 
Next Post

Fårup Skovhus fejrede 30 års jubilæum for restauratør Bo Larsen

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.