• Indsend nyhed
onsdag 20. maj 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Spids elverørene til lyden af Middle-earth

Spids elverørene til lyden af Middle-earth

Tag med ind i J. R. R. Tolkiens verdensberømte fantasiverden. The Lord Of The Rings og The Hobbit bringes til live i en musikalsk begivenhed fremført af et 50 mand stort symfoniorkester, kor og The Tolkien Ensemble 19. september i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Gennem musikken kan publikum opleve det truende Mordor, de sorte rytteres skingre angreb, de smukke lyriske melodier fra elverne og den muntre verden hos hobbitterne. Næsten 100 udøvende kunstnere fremsætter en musikalsk udgave af Middle-earth i AKKC.

En indlevende oplevelse
Til koncerten fremføres versioner af den legendariske filmmusik af bl.a. Howard Shore og Ed Sheeran. Orkestrets eventyrlige musik hengiver publikum til filmene – til dens billeder og følelser. På storskærme vil der vises illustrationer fra fortællingerne, der i samspil med musikken giver publikum en uforglemmelig aften. De næsten 100 medvirkende, fra skuespillere og musikere til vokalerne i The Shire Choir, roses for deres evne til at føre publikum ind i Tolkiens mytologiske verden. En musikalsk rejse i fodsporet af Frodo og de andre fra The Fellowship of the Ring.

Prisvindende filmmusik
Da bøgerne først blev udgivet, blev de øjeblikkelige klassikere. Det samme gælder filmatiseringen af dem. Peter Jacksons Lord of The Rings filmtrilogi kan i år fejre 20-års jubilæum som en af de største og mest indflydelsesrige filmserier nogensinde. Hver film blev rost for deres innovative specialeffekter, skuespil, scenografi, musikalske værker og følelsesmæssige dybde. De vandt 17 Oscars – blandt andet for den fantastiske filmmusik af Howard Shore. Han er en af de vigtigste filmkomponister i nyere tid. Hans mest berømte arbejde er netop musikken til Lord of the Rings-trilogien, hvilket han modtog tre Grammys, to Golden Globes og to Oscars for. Fra The Hobbit filmserien står verdensstjernen Ed Sheeran bag sangen I See Fire, soundtracket til anden film, som blev et mega hit verden rundt.

Billetter til Lord of The Rings & The Hobbit – The Concert 19. september kl. 20 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via. akkc.dk. Billetprisen er fra 480 kr. til 680 kr. inkl. gebyr.

Kilde: Aalborg Kongres og Kultur Center

Next Post
Inden kulden rammer: Nu er tiden inde til at give boligen et vintertjek

Inden kulden rammer: Nu er tiden inde til at give boligen et vintertjek

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.