• Indsend nyhed
lørdag 11. juli 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
25. juni 2026
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Fjerritslev IF får støtte til ombygning af klubhus

Fjerritslev IF får støtte til ombygning af klubhus

Fjerritslev IF kan nu se frem til at komme et skridt videre med udviklingen af klubbens faciliteter. På det seneste kommunalbestyrelsesmøde i Jammerbugt Kommune blev det besluttet at støtte en ombygning af klubhuset med 50.000 kroner.

Støtten skal blandt andet bruges til at flytte klubbens køkken, så det kommer tættere på den nye overdækkede terrasse, som foreningen tidligere har etableret ved klubhuset.

Terrassen, der er opført med aftagelige vinduer, fungerer allerede som samlingspunkt ved blandt andet fodboldskoler, fællesspisninger, stævner og andre aktiviteter i foreningen.

Ifølge Fjerritslev IF er det eksisterende køkken blevet for lille i takt med, at aktiviteterne omkring klubhuset er vokset. Samtidig er der behov for at udskifte flere af de nuværende maskiner.

– Vi er glade for igen at støtte op om Fjerritslev IF’s udvidelse af klubhuset og være med til at sikre en bedre sammenhæng i forhold til den nye tilbygning. Vi håber, at den kommunale støtte kan være med til at gøre projektet til virkelighed, og at det bliver til stor glæde for brugerne og de frivillige i huset, siger borgmester Christian Hem.

Planen er at flytte køkkenet til det nuværende mødelokale, så det får direkte forbindelse til tilbygningen. Samtidig bliver der mulighed for at udvide terrassen med yderligere 17 kvadratmeter.

Projektet er ikke kun finansieret af kommunen. Foreningen har også opnået støtte fra forskellige puljer og fonde, ligesom det tidligere var tilfældet ved etableringen af den nye terrasse.

Ny lokalplan skal skabe flere muligheder i Tranum

På kommunalbestyrelsesmødet blev der også sat punktum for arbejdet med en ny lokalplan for boligområdet Ejstruphøj i Tranum.

Lokalplanen har været i offentlig høring siden marts, og da kommunen ikke modtog indsigelser eller bemærkninger i høringsperioden, er planen nu endeligt vedtaget.

Baggrunden for ændringen er et ønske fra grundejerforeningen i området om at gøre det lettere at opføre moderne boliger. Den tidligere lokalplan stillede krav til byggematerialer og udformning, som gjorde det vanskeligt at bygge nye huse efter nutidens ønsker og behov.

Med den nye lokalplan bliver der skabt større fleksibilitet for kommende boligejere, samtidig med at områdets særlige karakter og de naturskønne omgivelser fortsat bevares.

Kommunen forventer, at de nye rammer kan gøre området mere attraktivt for tilflyttere og understøtte den fortsatte udvikling af Tranum som bosætningsområde.

Next Post
Livreddertårnet i Blokhus fylder 25 år

Livreddertårnet i Blokhus fylder 25 år

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.