• Indsend nyhed
mandag 3. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

XL-BYG/TRÆGÅRDEN I KAAS RUSTER SIG TIL NUTIDEN OG FREMTIDEN!

Af Flemming Jansen

 

Indehaver af XL-Byg / Trægården i Kaas, Carsten Andersen, er kendt for at være en virksomhedsleder med udsyn og visioner. Samtidig er han stærkt lokalt forankret. Netop disse to egenskaber går op i en højere enhed, når det gælder de strategiske overvejelser bag den spændende fornyelse af forretningskonceptet i det kendte byggemarked – en konceptopdatering, som også har medført nogle markante ændringer i butiksarealernes indretning.

Direktør Carsten Andersen trakterede med både vådt og tørt til de mange fremmødte.

 

Forretningskoncept gearet til både nutiden og fremtiden

 

Weekenden lørdag d. 8. februar og søndag d. 9. februar slog man således dørene op til både nutiden og fremtiden, når det gælder det grundlag, et moderne lokalt forankret byggemarked ifølge Carsten Andersen bør drives på. Nøgleordet er helhedsløsninger forstået på den måde, at et moderne byggemarked skal være andet og mere end blot et byggemarked. Det skal være et livsstilshus med inspiration og idéer til hjemmet over en bred front lige fra den gode rødvin til weekendmiddagen til husets indretning af eksempelvis køkken og badeværelse. Carsten Andersen ser et stærkt behov hos mange kunder, der måske lige har købt ny bolig, for at få en professionel rådgivning og vejledning samt mulighed for at købe stort set alt til boligen under samme tag. Det væres sig byggematerialer, interiør, grillen til haven, haveredskaber og meget andet.

 

Trægården kan hjælpe kunden med det hele

 

Målet er, at man i Trægården kan hjælpe kunden med det hele, så der ikke er brug for at skulle løbe fra det ene sted til det andet for at få sine behov opfyldt. – Carsten Andersen er anden generation ved roret i den kendte Kaas-virksomhed og har stået i spidsen for Trægården i Kaas i nu snart 27 år. Han har styret virksomheden gennem flere udviklingsfaser og hele tiden formået at tilpasse konceptet til en given tids kundebehov. Han er i dag ikke et øjeblik i tvivl om, at det nye koncept med at tænke i helhedsløsninger er vejen frem – ikke mindst for et lokalt forankret firma som Trægården. Med et markant udvidet varesortiment og opbygningen af et nyt idécenter er han sikker på både nu og i tiden fremover at kunne give kunderne en oplevelse af, at det er en rigtig god idé at handle lokalt, hvor der er alle muligheder for at modtage en individuel og personlig rådgivning.

Trægården i Kaas – her finder du alt til sommerhus, hus og have

 

Dannebrogsflagene blafrede lystigt i vinden på de festlige dage med åbent hus, hvor fornyelserne blev præsenteret for kunderne. Arrangementet med åbent hus i weekenden gav da også et klart fingerpeg om, at Carsten Andersen har set rigtigt, således at det populære XL-Byg/Trægården i Kaas vil befæste sin stilling på markedet yderligere i de kommende år. – XL-Byg/Trægården i Kaas – her finder du alt, hvad du har brug for til sommerhus samt til helårshus og have.

Next Post

Hver tredje bilist på vinterferie: Disse trafikregler er vigtige

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.