• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Verdens bedste kok holder til i Jammerbugten!

 

Lokal VM-fejring af Svinkløv-kok

Med kokken Kenneth Toft-Hansens sejr i Bocuse d’Or står det klart: Verdens bedste kok holder til i Jammerbugten!

Kenneth Toft-Hansen, som i sit daglige virke er køkkenchef på Svinkløv Badehotel, er nu vendt hjem til Nordjylland efter flere dages fejring – først i Frankrig og siden i København, hvor både statsministeren og overborgmesteren var blandt gratulanterne.

Og i hjemkommunen venter endnu en fejring – her har man nemlig – med borgmester Mogens Christen Gade i spidsen – arrangeret reception for guldvinderen på den gamle herregård Bratskov i Brovst.

”Vi er umådeligt stolte af at have en så dygtig madkunstner, som på fornemmeste vis sætter Svinkløv, Jammerbugten og Danmark på det gastronomiske verdenskort, og vi glæder os meget til at fejre Kenneth”, siger borgmester Mogens Christen Gade, som indrømmer, at der har været visse kvaler forbundet med at vælge forplejning til arrangementet:

”For hvad serverer man for verdens bedste kok? Vi har jo ikke tradition for rådhuspandekager, så vi har besluttet at gøre det på ’jammerbugtsk’ – derfor serverer vi den berømte Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel med et tvist af Jammerbugt – fremstillet af den socialøkonomiske virksomhed Skovsgård Hotel.”

Blandt de inviterede til receptionen, som holdes fredag den 15. februar kl. 10-12, er bestyrelsen på Svinkløv Badehotel, Horesta Nordjylland, Tech College Nordjylland, Dansk Kyst og Natur Turisme, erhvervsdrivende fra turisme- og restaurationsbranchen, repræsentanter fra lokale og regionale erhvervs- og turismeorganisationer og lokalpolitikere m.fl.

Svinkløv Badehotel nedbrændte i 2016, men slår i 2019 igen dørene op for de mange forventningsfulde gæster.

Kilde: Jammerbugt Kommune
 
 
 
 
 
 
Next Post

Kenneth Toft-Hansen fejret på Bratskov

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.