• Indsend nyhed
fredag 13. juni 2025
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
18. december 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Unges skærmtid har betydning for deres fysiske aktivitet

Unges skærmtid har betydning for deres fysiske aktivitet

Øget skærmtid er forbundet med mindre fysisk aktivitet blandt 16-24-årige unge. Det viser en gennemgang af forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem unges skærmtid og fysisk aktivitet.

Undersøgelsen har fokuseret på fritids-/fornøjelsesbaseret brug af skærm og ikke brug af skærm i forbindelse med arbejde eller uddannelse. Samlet viser den, at der er en svag negativ sammenhæng mellem skærmtid og fysisk aktivitet. Det vil sige, at det fysiske aktivitetsniveau ser ud til at være højere blandt personer, som har mindre skærmtid, end hos personer med megen skærmtid.

”Mange unge bruger en stor del af deres vågne timer på sociale medier, gaming og streamingtjenester. Stillesiddende tid i selskab med en skærm kan være en kærkommen pause, men hvis tiden med skærmen resulterer i, at de unge ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive, kan det påvirke deres sundhed og trivsel negativt. Fra øvrig forskning ved vi, at et fysisk aktivt liv forebygger en række sygdomme, som rammer mange voksne, som hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og tyktarmskræft, ligesom et fysisk aktivt liv også forebygger for tidlig død. Derfor er det vigtigt, at den stillesiddende tid med skærmen bliver suppleret med fysisk aktivitet i løbet af dagen”, siger sektionsleder, Maja Bæksgaard Jørgensen.

Undersøgelsen er gennemført som et litteraturstudie. Alle typer af kvantitative studier, som er gennemført blandt unge og publiceret indenfor de seneste 10 år, er blevet gennemgået. Der blev inkluderet 15 studier, og der indgår i alt data fra 36.825 unge på tværs af studierne.

De inkluderede studier i litteraturstudiet har en meget lav kvalitet, så selv om der kan ses en sammenhæng, er det derfor svært at sige, hvor stærk den er. Resultaterne fra litteraturgennemgangen bliver dog understøttet af supplerende analyser baseret på Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017. Disse analyser viser en lidt stærkere sammenhæng (svag til moderat) mellem øget skærmtid og mindre tid med fysisk aktivitet.

Center for Sundhed og Digitale Medier i Sundhedsstyrelsen har til opgave at forestå forsknings- og rådgivningsmæssige initiativer om, hvordan den stigende digitalisering påvirker danskernes mentale og fysiske sundhed. Centeret har siden 2019 foretaget en omfattende kortlægning af den eksisterende forskning inden for en række sundhedsmæssige emner.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Next Post
Mistænkt i drabssag anholdt i udlandet

Gør livet surt for tyven i den søde juletid

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.