Trekroner-området gør igen klar til at tage imod nye familier under Landsby på prøve konceptet.
Denne gang i en udvidet XL-version, for der søges ikke blot efter 1 familie, men F I R E nye familier, som vil prøve at bo gratis i et af de 4 huse.
TIP: I 2 af husene kan du endda bo flere generationer under samme tag
Så hvordan lyder det i dine ører at få gratis husleje, gratis bil, gratis idræt, gratis mad og tilmed en ferie???
Vælger du efterfølgende at blive i form af leje eller køb af hus efter udløb af de første 3 måneder på gratis ophold under Landsby på prøve, så får du også tilbudt en ekstra velkomst/fastholdelsespakke
Her kan du f.eks. vælge en skøn gavepakke bestående af håndværkerhjælp, rengøring, måske gratis hvidevare, flyttehjælp eller endda en hel grisebasse – parteret og klar til fryseren
Så hvem er det, du skal have overbevist om, at de skal med til Trekroner-området og prøve landsbylivet af på egen krop ??
Opleve den unikke, smukke natur med skov, hede, Vesterhavet og Limfjorden lige udenfor døren, få børnene i en skole, der har fokus på rummelighed og trivsel hos den enkelte og samtidig blive en del af et trygt og fællesskabsorienteret lokalmiljø, der skaber relationer, sammenhold, tillid og trivsel på flere alderstrin.
Du kan læse mere om Landsby på prøve Vol. 2020 via linket og der er tilmelding via mail SENEST 10. JANUAR 2020
MIT TREKRONER – ET BEDRE VALG FOR FAMILIEN