• Indsend nyhed
mandag 25. september 2023
Jammerbugt Avis
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
16. november 2022
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Toppen af poppen-deltager klar til at tage Aalborg med storm

Toppen af poppen-deltager klar til at tage Aalborg med storm

Deltagelsen i det populære tv-program, Toppen af poppen, gav Cæcilie Norby blod på tanden, og nu er hun aktuel med albummet Earthenya. Med ny musik indtager den danske jazz- og rocksanger på lørdag 19. november scenen i Musikkens Hus til en koncert, hvor publikum tages ind i et groovy og sanseligt univers, som både overrasker og tryllebinder fra første færd. I det nye album dyrker Cæcilie Norby sine pop- og soul-sider igen, og Earthenya byder på både soul-, rock og singer-songwriter-inspirerede sange. Pladen er en slags frikvarter fra jazzen og rummer sange, der er personlige, rå, smukke, opløftende og sårbare på en gang. Cæcilie Norbys formidable evner som historiefortæller udfolder sig altså på ny, og emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til, formidles med indsigt og empati. Det er samtidig første gang i 17 år, at Cæcilie Norby selv har skrevet alle teksterne til pladen, som er hendes 14. soloudgivelse.En legendarisk vokaldronning
Cæcilie Norby har været nomineret 13 gange ved Danish Music Awards, og i 2010 vandt hun æresprisen for sin lange og imponerende karriere, hvor hun internationalt har etableret sig som en anerkendt og berømt jazzsangerinde. Hun slog for alvor igennem for snart 35 år siden i orkestrene Frontline og One Two, hvor hun er en af stemmerne bag kæmpehits som Den bedste tid, Midt i en drøm og Billy Boy.Siden har hun optrådt som solist med en lang række velkendte danske og udenlandske musikere, herunder Curtis Stigers, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Ray Brown, Al Foster, Billy Hart, Dianna Reeves, Kurt Elling, Michael Brecker og John Scofield. Og så var hun den første skandinav, der signede med det anerkendte, amerikanske jazzlabel, Blue Note. Det er med andre ord en legendarisk vokaldronning uden lige, der kan opleves i Musikkens Hus i denne weekend.Hvad: Koncert med Cæcilie Norby
Hvor: Intimsalen i Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag 19. november 2022 kl. 21:00Kilde: Musikkens Hus

 
Next Post
Slagtilbud slår fornuften fra ved nordjyderne

Slagtilbud slår fornuften fra ved nordjyderne

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.