Tilmelding til ny læge i Aabybro
Lægeskiftet skal ske digitalt med NEM-id på borger.dk
Har du ikke NEM-id?
- Nogle selvbetjeningsløsninger kræver, at du logger dig på med NemID.
Hvis du ikke har et NemID, skal du henvende dig til den myndighed, som løsningen eller ydelsen drejer sig om. Fx skal du henvende dig til kommunens borgerservice, hvis du skal have hjælp til flytning, lægeskift og til- eller framelding til Robinsonlisten.
Du kan også få hjælp til at oprette og straksudstede et NemID i kommunens borgerservice.
Tilmeldingen koster et gebyr på 200 kr.
Hvis du får brug for hjælp med tilmeldingen, kan du ringe til Den Digitale Hotline på tlf. 7020 0000.
På Borger.dk kan du se en liste over læger og behandlere i dit omrade
Gå videre til liste HER
Læs mere om lægeskift her:
Vælg læge
Du har altid mulighed for at skifte læge, og du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.
I Find behandler på sundhed.dk kan du se, om en læge har åbent eller lukket for tilgang.
Find behandler på sundhed.dk (nyt vindue)
Lægevalg og flytning
Når du flytter, kan du enten beholde din læge eller gratis vælge en ny læge, som har åbent for tilgang af patienter.
Du kan vælge læge på ny, hvis du:
- flytter 5 km væk fra din nuværende læge og bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune (hovedstadsområdet).
- flytter mere end 15 km væk fra din nuværende læge og ikke bor i hovedstadsområdet.
Det er desværre ikke altid muligt at vælge en læge med lukket for patienttilgang via selvbetjeningen. Så hvis du ønsker at vælge en læge, der har lukket for patienttilgang og er længere væk end 15/5 km fra din nye bopæl, skal du kontakte din bopælskommune for at få hjælp med lægevalget. Vær opmærksom på at valg af læge med lukket for patienttilgang kan kræve accept fra lægen.
Regler for hjemmebesøg
Du kan få sygebesøg i hjemmet, hvis lægen skønner det er nødvendigt.
Valg af læge på plejehjem eller bosted
Hvis dit plejehjem eller bosted (§ 108 institution) har en fast tilknyttet læge, har du mulighed for at vælge denne læge, selv hvis lægen har lukket for tilmelding af nye patienter.
Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har lukket for tilmelding, skal du kontakte kommunen for at blive tilmeldt lægen.
Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har åbent for tilmelding af nye patienter, eller du ønsker at vælge en anden læge end den fast tilknyttede plejehjemslæge, kan du vælge læge digitalt her på borger.dk.
Hvordan skifter jeg læge?
Du skal skifte læge digitalt, og du kan skifte læge digitalt for dine børn, indtil de fylder 15 år.
Hvordan skifter jeg læge, når jeg bliver 15 år
Når du fylder 15 år, kan du vælge en anden læge, end den dine forældre har valgt til dig.
- Det er gratis at skifte læge i den måned, du fylder 15 år og i måneden efter. Herefter koster det 200 kr. (2019)
- Du skal have NemID for at skifte læge.
Hvis du er 15-17 år, gælder desuden følgende:
- Dine forældre kan ikke skifte læge digitalt, når du er over 15 år. De skal gå i borgerservice og vise gyldig legitimation.
- Når du fylder 18 år, kan dine forældre kun skifte læge for dig, hvis de har fået en fuldmagt fra deres nu myndige barn.
Som forælder kan du skifte læge digitalt for dine børn, indtil de fylder 15 år.
Hvad koster det at skifte læge?
Det er gratis at skifte læge, hvis:
- din nuværende læge lukker sin praksis
- din nuværende læges praksis deles i flere
- du skifter læge i forbindelse med en flytning
- du bliver 15 år og ønsker at skifte læge.
Ellers koster det 200 kr. (2019) at skifte læge.
Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via eBoks eller fysisk brev fra region eller kommune om lægeskiftet.
Tilmeld dig NemSMS
NemSMS er en service til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige.
Tilmeld dig NemSMS
Det er gratis at tilmelde sig og modtage NemSMS. Du tilmelder dig ved at logge på Digital Post under Menu og Tilmelding. Her finder du NemSMS. Ved tilmeldingen skal du skrive dit mobiltelefonnummer og acceptere vilkårene.
Når du accepterer vilkårene, giver du tilladelse til, at alle offentlige myndigheder, der anvender NemSMS, kan sende dig sms-påmindelser – fx forud for en undersøgelse på et hospital. Nogle hospitalsafdelinger kan desuden tilbyde at oprette dig som NemSMS-modtager.
Læs mere om, hvordan du bruger NemSMS
Find læger og andre behandlere på sundhed.dk
På sundhed.dk kan du finde de praktiserende læger i Danmark, som du kan vælge, og bl.a. se:
- lægens træffetider
- lægens køn og alder
- om lægen tager imod nye patienter
- hvilke læger der ligger tættest på din adresse
- om der er handicapvenlige adgangsforhold
- lægens tilbud om elektronisk konsultation, tidsbestilling og receptfornyelse
- på sundhed.dk finder du også øvrige behandlere i det offentlige sundhedsvæsen, fx fodterapeuter, ergo- og fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger, tandplejere med flere.
Få overblik over dine konsultationer
På sundhed.dk kan du få overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen.
Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003. Oplysningerne er tilgængelige ca. to måneder efter behandlingen.
Kilde: Jammerbugt Kommune & Borger.dk