Tøjeksperten Aabybro
pen og papir
Mortensens Mad
Springeren
AKKC
Ertmansfisk

Så er første upcoming kunstner valgt til udstillingen i Slettestrand i påsken

 

Kunst ved Kysten skriver:

1000 tak til alle jer der søgte som Upcoming kunstner til kunst ved Kysten 2020. Vi har nu set alle jeres skønne ansøgninger igennem og vi kan med glæde præsentere den første Upcoming kunstner Mikkel Hvid Twum Wittendorff.
Mikkel viser bla. sine utrolig flotte malerier af portrætter frem til årets påskeudstilling. Tag rigtig godt imod ham.

Mikkel fortæller:
Til mine malerier bruger jeg spraymaling og gør brug af en teknik der hedder ‘Stencil’, med inspiration fra Street art miljøet. Stencilgraffiti har sin oprindelse i street art kulturen fra bl.a. Banksy, Blek Le Rat m.m..
Jeg har en forkærlighed for portrætter og mine malerier bærer derfor præg af fotorealisme.
Jeg kan godt lide, at et maleri er håndterbart og man skal kunne forholde sig til det man ser, men stadig med mulighed for at se dybere ind i maleriets betydning.

Jeg har malet seriøst i lidt over 4 år. Ved siden af malerierne laver jeg også digital kunst i form af plakater.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at være en del af Kunst ved Kysten 2020.

 

Facebook: https://www.facebook.com/HVIDart/
Instagram: https://instagram.com/hvid_art?igshid=1j6ebd01zt47d
Galleri side: www.behance.net/hvid_art

 

Om Kunst ved Kysten

Kunst ved Kysten – Han Herred Havbåde Slettestrand
Kunst ved Kystens formål er at afholde udstillinger og events i Jammerbugt kommune, og derved medvirke til at fremme lokale som andre kunstneres mulighed for at vise deres værker og udbrede kendskabet til kunst.
Kunst ved Kysten vil hvert år i påsken – torsdag til mandag præsentere værker fra 15-20 kunstnere i de helt unikke lokaler, der tilhører Han Herred Havbåde i Slettestrand. Stedet ligger helt ned til havet med strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22. april 2019.
Kilde: Kunst ved Kysten
Faarup skovhus
Nielsens specialiteter
Beauty by Kramer
Aabybro pizza og steakhouse