• Indsend nyhed
tirsdag 4. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Teknik- og Miljøudvalget har godkendt muligheden for nye boliger i Kirkegade i Brovst

Vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 og Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst.

 

Lokalplanen giver mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse i form af dobbelthuse. Indenfor lokalplanområdet kan der indpasses cirka 14 boliger.

Kommuneplantillægget giver mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse og sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

 

Sagen: 

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af boligbebyggelser i området ved Kirkegade med nærhed til Brovst centrum og centrale funktioner, og samtidig skabe et privat område med gode fællesfaciliteter. Området, som planlægges bebygget, har hidtil været anvendt til bolig og virksomhed med værksted og lager.

 

Lokalplanen skal sikre, at der indenfor området kan etableres boliger i en tæt-lav bebyggelsesstruktur (dobbelthuse) i 1 etage svarende til cirka 14 boliger. Lokalplanen udlægger udover areal til bebyggelse, arealer til grøn kile langs Kirkegade, fælles opholdsarealer til rekreativ brug for beboerne, stier og fælleshus.

 

Boligbebyggelsen orienteres omkring et lukket vejsystem, hvor bebyggelsen er med til at skabe et lille intimt fællesskab.

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Bohrsvej. Vej udlægges med plads til fortov og grøn rabat. Udover parkering ved boligerne indrettes fællesparkering.

 

Miljøvurdering

Kommunen har udarbejdet en screening ud fra kriterierne i Miljøvurderingsloven.

Udfaldet af screeningen er, at kommunen vurderer, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Baggrunden herfor er bl.a., at det vurderes:

 

  • Påvirkningen er af overvejende positiv karakter. Omdannelse af eksisterende område vil medvirke positivt til Brovst bymiljø og udvide udbud af boligtyper.
  • Der er tale om fortætning af eksisterende boligområde.
  • Området ligger midt i byen og ikke i nærhed til beskyttet natur eller Natura 2000-områder og hermed ingen påvirkning heraf.
  • Området vurderes ikke som et potentielt levested for beskyttede arter.
  • Arkæologiske interesse varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser.
  • Området er ikke omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold.

 

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport vil blive offentliggjort samtidigt med forslag om lokalplanen. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet.

 

Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 15.B4 – Brovst sydlig del, og er ikke i overensstemmelse hermed.

Lokalplanens muliggørelse af tæt/lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40 er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Herudover er lokalplanen ikke i overensstemmelse med de generelle rammer ift. krav til udstykning ved dobbelthuse. De generelle rammer er gældende for alle kommuneplanrammeområder, hvis ikke andet er angivet i den enkelte kommuneplanramme. Disse generelle rammer ændres sideløbende med anden sag, som er indstillet til vedtagelse samtidig – Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 og Forslag til Lokalplan 19-009.

Nærværende Forslag til Lokalplan 15-005 er derfor også afhængig af vedtagelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24.

 

Teknik- og Miljøudvalget, den 11. maj 2020

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 30 og Lokalplan 15-005 for et boligområde ved Kirkegade i Brovst.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget har været udsendt i offentlig høring. Der er indkommet 2 høringssvar. Der er indkommet et høringssvar fra Banedanmark, som angiver, at de ikke har bemærkninger til forslagene.

Det indkomne høringssvar har ikke medført ændringsforslag i den endelige lokalplan.

 

Herudover har bygherre indsendt en revideret illustrationsplan. Illustrationsplanen er revideret en smule ift. bebyggelsernes placering og den grønne kile ud mod Kirkegade, men indenfor imod lokalplanforslagets bestemmelser. I den endelige lokalplan ændres illustration skitsen i redegørelsen og på bilag 3.

Illustrationsskitserne er vedhæftet som bilag.

 

Høring og brugerinddragelse

Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg har været udsendt i høring fra den 4. februar 2020 til og med 31. marts 2020. Der er i den offentlige høring indkommet 2 høringssvar.

 

Indstilling

Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Kommuneplantillæg nr. 30 og Lokalplan 15-005 vedtages endeligt.

Beslutning

Indstillingen anbefales godkendt.

Bilag

Bilag Dagsordenkort LP 15-005: Dagsordenkort LP 15-005

Bilag Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst: Forslag til Lokalplan 15-005, Boligområde, Kirkegade, Brovst

Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30

Bilag Revideret illustrationsplan: Revideret illustrationsplan

 

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

Ny rundkørsel og mere fortorv skal gøre Aabybro mere trafiksikker

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.