Tøjeksperten Aabybro
pen og papir
Mortensens Mad
Springeren
AKKC
Ertmansfisk

22-årige Lukas Sandell skifter fra sommeren 2020 til Aalborg Håndbold, hvor den venstrehåndede bagspiller tiltræder på en 2-årig kontrakt.

Lukas Sandell slår i dag sine folder hos Elverum, der er en af vores modstandere i VELUX EHF Champions League gruppespillet. I den hjemlige liga ligger Elverum helt i top, og med 100 mål tilsammen i de to turneringer er Lukas blandt holdets mest scorende spillere.

På diverse svenske ungdomslandshold er det blevet til mere end 50 kampe, og direktør Jan Larsen glæder sig meget over tilgangen af den talentfulde svensker.

– Vi er særdeles tilfredse med at have sikret os Lukas fra næste sæson. Han er en yderst talentfuld højre back, der allerede i en tidlig alder viser store kvaliteter og et højt stabilt niveau. Vi forventer, at han kommer til at spille en stor rolle hos os de kommende sæsoner, siger Jan Larsen.

– Jeg er rigtig glad for, at dette skifte er faldet på plads og ser det som det helt rigtige skridt i min karriere. Aalborg Håndbold er et af de absolut førende hold i Danmark, og de har store ambitioner i den hjemlige liga såvel som internationalt. Jeg glæder mig til at bidrage i jagten på at indfri ambitionerne og håber på, jeg kan være med til at sikre nye triumfer til klubben, siger Lukas Sandell.

Kilde: Aalborg Håndbold

Faarup skovhus
Nielsens specialiteter
Beauty by Kramer
Aabybro pizza og steakhouse