Jammerbugt FC U19 mandskabet led sæsonens første nederlag, da Hobro IK U19 vandt 3-1. Nederlaget kom efter 10 spillede kampe.
Af Augustin Akena
Det blålusede talenthold fra Jammerbugt FC er i gang med en forrygende sæson i Liga 1. Men den gode stime blev brudt, da U19-mandskabet fik sæsonens første nederlag på udebane i Hobro.
– Vi spiller en fin kamp, synes jeg. En kamp på et meget højt niveau, hvor det bølger frem og tilbage. Der blev ikke scoret nogle mål efter de første 45 minutter. Vi havde fuldstændig styr på kampen, men lidt inde i anden halvlege får vi gult kort, hvor nogle dommerkendelser går imod os. De får scoret på en tilfældighed til 1-0. Vi pressede dem, og udligner til 1-1, med et mål fra Magnus Nielsen. Efter vores udligning fik vi styr på kampen igen. De får så et straffe, som jeg mener er yderst tvivlsomt. Vi får dem presset igen for at udligne, men de får scoret til 3-1 med et langskudsmål. Et resultat som var misvisende, da jeg følte, at vi havde styr på kampen og fortjente mere, siger Tommy Pedersen.
Kampens forløb med afgørende øjeblikke, som gik imod Jammerbugt FC mandskabet frustrerede U19 træneren.
– Det var to meget lige hold, som leverede en kamp på topniveau. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at en topkamp, som havde det hele, blev lidt ødelagt af nogle dommerkendelser, fortæller Tommy Pedersen.
Efter 10 spillede kampe kan de unge blåblusede talenter selv afgøre puljen, trods sæsonens første nederlag.
– Det er vigtigt, vi holder hovedet koldt, da vi selv kan afgøre puljen. Vi ligger på en andenplads, med en kamp mere i hånden, og er et point fra førstepladsen. Vi skal vinde de sidste tre kampe, så er vi sikker på at vinde kredsen. Jeg syntes at drengene spiller fantastisk i øjeblikket, så jeg er fortrøstningsfuldt, afslutter Tommy Pedersen.
Jammerbugt FC U19 skal allerede have revanche mod IF Lyseng på Sparekassen Vendsyssel Arena, mandag d. 10. juni kl. 12.00.
Du kan følge U19-mandskabets kampe og resultater her.
Kilde: Jammerbugt FC