• Indsend nyhed
mandag 24. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Sundhedsstyrelsen advarer børn, unge, gravide og ammende

Sundhedsstyrelsen fraråder børn, unge, gravide og ammende at bruge e-cigaretter

Der er stadig kun lavet relativt få undersøgelser på mennesker af de helbredsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter. Men det er den samlede mængde viden om skadevirkningerne, der er årsagen til forbuddet.

Når Sundhedsstyrelsen fraråder børn, unge, gravide og ammende at bruge e-cigaretter, skyldes det undersøgelser af indholdsstoffer i e-væsker og aerosoler, her retter mistanken sig især mod smagsstofferne og den viden, der er om nikotins negative effekter.

Det skriver Sundhedsstyrelsen: 

Hvad ved vi om e-cigaretter?

Sundhedsstyrelsen har gennemgået nyere videnskabelig litteratur samt en række undersøgelser, der beskriver helbredskonsekvenserne og brugen af e-cigaretter i Danmark.

På baggrund af nyere litteratur og undersøgelser på området har Sundhedsstyrelsen efter ønske fra sundheds- og ældreministeren udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver udbredelsen af brugen af e-cigaretter, indholdsstoffer i e-cigaretter samt helbredsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter med særligt fokus på børn og unge.

Desuden har ministeren bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en beskrivelse af situationen i USA, hvor man har set sygdomstilfælde og dødsfald efter brug af e-cigaretter.

”I vores gennemgang kan vi se, at der er en større andel af børn og unge, der ikke ryger, som har prøvet e-cigaretter, end voksne, der ikke ryger, som har prøvet e-cigaretter”, fortæller enhedschef Niels Sandø og tilføjer, at smagsstoffer er en af de ledende årsager til, at børn og unge prøver e-cigaretter.

”Forbruget blandt børn og unge er specielt bekymrende på grund af nikotinpåvirkningen af børn og unges hjerner, da hjernen ikke er fuldt udviklet før 25-års alderen. Samtidig viser gennemgangen, at risikoen for, at børn og unge begynder at ryge cigaretter er større, hvis de har prøvet e-cigaretter, end hvis de ikke har”, forklarer Niels Sandø.

Der endnu ikke studier af helbredseffekter af langtidsbrug af e-cigaretter. Men undersøgelser af e-væsker og aerosoler, som er de partikler, der dannes ved opvarmningen, viser indhold af kemiske stoffer med skadelige og potentielt skadelige helbredseffekter.

Sundhedsstyrelsen fraråder børn, unge, gravide og ammende at bruge e-cigaretter. Der er stadig kun lavet relativt få undersøgelser på mennesker af de helbredsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter. Men når vi fraråder denne gruppe at bruge e-cigaretter, skyldes det undersøgelser af indholdsstoffer i e-væsker og aerosoler, hvor mistanken især retter sig mod smagsstofferne sammenholdt med viden om nikotins negative effekter.

Læs mere her om e-cigaretter

Læs notatet her: E-cigaretter og helbred

Foto: https://www.blacknote.com/e-juice/

Kilde: Jammerbugt Kommune og Sundhedsstyrrelsen

Next Post

Ny kampagne skal få flere til at anmelde hadforbrydelser

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.