• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

SUCCES MOD MIDDELFART KRÆVER SKARPHED I BEGGE FELTER

Sidst måtte kampen afblæses, inden den kom i gang, pga. af bulder og brag. Denne gang håber vi, det i stedet bliver et brag af en kamp.

Tirsdag aften kommer en af rækkens oprykningskandidater, Middelfart, nemlig på besøg på Sparekassen Vendsyssel Arena til den udsatte kamp med Jammerbugt FC. En svær udfordring, men også en kamp, hvor Jammerbugt FC spillerne på ny er sejrssultne efter endnu et lige-ved-og-næsten resultat på Soffy Road mod Vejgaard B i weekenden.

Her blev en ellers komfortabel føring smidt over bord i kampens afsluttende fase, og de blåblusede måtte, trods spilovertag og flere gode målchancer, for fjerde gang i denne sæson nøjes med uafgjort og et point.

– Skal man se helt positivt på tingene, er vi med træningskampene ubesejret i 10 kampe i træk. Men der er selvfølgelig for mange uafgjorte. Ser vi på de andre uafgjorte kampe kontra Vejgaard kampen, er forskellen, at den offensive del og defensive del skiftes til at sejle, så nu skal vi til at hænge sammen som et hold, fortæller Jammerbugt FC angriber, Sonny Jakobsen, og tilføjer.

– Og vi skal spille godt i begge felter hele kampen. Imod Ringkøbing IF spiller vi 0-0, imod Thisted FC spiller vi 0-0 og imod AB 1-1. I disse kampe brænder vi mange chancer. Nu laver vi tre mål imod Vejgaard, men lukker også tre ind. Så for at lukke kampene, skal vi til at være skarpe i begge felter hele kampen.

Selv har Sonny Jakobsen været mere skarp de seneste to kampe, hvor det er blevet til to scoringer samt en assist. Det lader med andre ord, at Sonny har ramt en opadgående formkurve og angriberen har da også tænkt sig at forsøge at holde momentum, når Middelfart tjekker ind i Nordjylland tirsdag aften.

– Det er skønt at føle, man er i gang efter mål i to kampe i træk. Jeg håber, det betyder, at tingene er ved at være, som det plejer. Men der er nu alligevel forsat en del, der kan gøres bedre, lyder det fra frontløberen.

Sonny er klar over, at sigtekornet skal være indstillet korrekt igen tirsdag. Her er det bestemt ingen selvfølge, at han tilbydes mange chancer for at score for tredje kamp på stribe, men sikkert er det, at han vi søge muligheden.

– I mine øjne, og på papiret, er Middelfart muligvis de største favoritter fra vores gruppe. Så jeg forventer en rigtig fed kamp imod et hold, der ligesom os, vil spille fodbold med bolden på jorden. De har teknisk dygtige spillere og det bliver en svær og hård kamp. Men jeg forventer, efter skuffelsen imod Vejgaard, at vi rejser os som hold og står sammen, og får de tre point, understreger Sonny Jakobsen inden tirsdagens divisionsdyst.

Middelfart har inden mødet 10 point på 4. pladsen, men Jammerbugt FC har 7 point og er placeret på en 8. plads.

Der er kick off på Sparekassen Vendsyssel Arena tirsdag d. 3. september kl. 18.00.

Kilde: Jammerbugt FC / Af: Thomas Jansen

Next Post

Se dine børn gro i naturen med børnenes naturkanon

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.