• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
31. december 2021
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Stort uudnyttet potentiale i den grønne omstilling: Hver kommune kan energirenovere for 61 millioner uden merudgifter

Stort uudnyttet potentiale i den grønne omstilling: Hver kommune kan energirenovere for 61 millioner uden merudgifter

Der gemmer sig et stort potentiale for landets kommuner i jagten på at reducere deres CO2-udledning. En grundig analyse af en række danske kommuner viser, at kommunerne i gennemsnit kan foretage en gennemgribende energirenovering for 61 mio. kr. uden at det koster kommunen noget, idet energibesparelsen betaler for investeringen.

 

Hvad har udskiftning af ventilationsanlæg på den lokale skole, isolering af ydervæggene i byens idrætshal og opsætning af nye, automatiske styringsanlæg på rådhuset til fælles? Det er alle tiltag, der er med til at reducere energiforbruget for en kommune og direkte bidrage til at reducere Danmarks CO2-udledning.

 

Selvom det måske lyder som småforbedringer i det store CO2-regnskab, rummer disse tiltag tilsammen et stort uudnyttet potentiale i de mere end 30 millioner kvadratmeter, som kommunerne råder over. Bygninger står for 40 % af Danmarks samlede energiforbrug, og Klimarådet peger på energirenovering som det billigste og mest effektive tiltag i den grønne omstilling. Der er dermed store CO2-reduktioner at hente for kommuner, hvis de gennemfører en grundig energirenovering af deres bygninger.

 

Den generelle udfordring plejer imidlertid at være, at hvis kommunen skal hente penge i budgettet til en indsats ét sted, må de tage penge fra budgettet et andet sted.

 

Men det er faktisk ikke tilfældet i denne sammenhæng, påpeger energivirksomheden Siemens, som har foretaget en såkaldt potentialevurdering for 11 af landets kommuner. Her gennemgås hver enkelt kommunes muligheder nøje for at reducere energiforbrug og CO2-udledning fra bygningerne.

 

Potentialevurderingen viser blandt andet, at hver kommune kan gennemføre en energirenovering for gennemsnitligt 61 mio. kr. nu og her uden at skulle have penge op af lommen. Ved at lade energibesparelserne dække investeringen slipper kommunen for at finde pengene andetsteds. Pengene flyttes så at sige fra en passiv betaling af el og varme til en aktiv forbedring af kommunens bygninger – og en markant forøgelse af den lokale beskæftigelse.

 

Lars Nielsen, salgsdirektør i Siemens, håber, at analysen kan give kommunerne et indblik i det store potentiale, der ligger foran dem ved at foretage en samlet indsats frem for løbende små-effektiviseringer.

”Groft sagt handler det om, at kommunerne skal tage stilling til, om de helst vil betale penge til energiselskabet, eller bruge dem på et bedre og mere energieffektivt indeklima for deres skoleelever og ældre,” siger Lars Nielsen.

 

Salgsdirektøren forklarer, at Siemens de seneste år har indgået partnerskaber med 15 offentlige bygningsejere i kommuner og regioner om energioptimering. Erfaringerne fra partnerskaberne viser energibesparelser på mellem 20-40 %. Det er disse store besparelser, der for en årrække finansierer forbedringerne i bygningerne.

 

De grundige analyser er foretaget af Esbjerg, Furesø, Hjørring, Holbæk, Jammerbugten, Køge, Lejre, Randers, Skive, Solrød og Tårnby Kommune.

Next Post

Skal sommeren byde på en sejltur med en ægte fiskekutter?

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.