I uge 36 åbnede Jammerbugt Ungdomsskole op for tilmeldingerne til en ny sæson. Det blev et brag af en åbning på vores hjemmeside, UNGJAM.DK. I løbet af 1 minut, blev der tilmeldt 238 unge til en bred vifte af aktiviteter.
Dags dato er der over 600 unge tilmeldt på 48 forskellige hold. Ud over det, er der mange unge tilknyttet vores bredde vifte af skolepakker hvor Ungdomsskolen indgår i folkeskolerne med valgfag, trivsel og understøttende tilbud.
Ungdomsskolen har været på alle skoler i kommunen inde i klasserne og været til stede i pauserne, hvor der har været en god dialog med de unge omkring de mange muligheder, de har i Ungdomsskolen. Desuden har Ungdomsskolen deltaget på 7. årgangs forældremøder, hvor forældrene har fået en viden om alle de muligheder deres unge har gennem Ungdomsskolen.
Dialogen med de unge og deres forældre har resulteret i, at Ungdomsskolen allerede har mange fyldte hold. Der arbejdes på at kunne etablere flere, for at imødekomme mange af de ønsker, de unge i kommunen har. Nye tilbud, som Spansk, Klar-parat-bag, Undervandsjagt, Benzin i blodet blev også fyldt i løbet af få minutter. Ungdomsskolen har valgt en større bredde, som de unge har taget godt i mod, og det vil vi bruge som udgangspunkt for kommende aktiviteter og hold.
Sidste sæson valgte Ungdomsskolen at sætte fokus på fritidsundervisning og har arbejdet med at skabe en profil for Ungdomsskolen der har særligt fokus på friluftsliv. Sidste år blev der ansat en stærk friluftsprofil, der har til opgave at løfte profilen i samarbejde med de øvrige medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere i kommunen. Jammerbugt har en helt enestående natur og fantastiske muligheder for de unge, den vil Ungdomsskolen sætte i spil. Hvor det giver mening, tænker Ungdomsskolen nye aktiviteter ind i friluftsprofilen. Ungdomsskolens arbejde, skal være med til at løfte Jammerbugt Kommune til at være Danmarks stærkeste friluftskommune til gavn for de kommunens unge. I løbet af 2019, har der været 99 hold med knap 2000 unge, hvor friluft har været en stærk agenda for aktiviteterne.
Der kan læses meget mere om Ungdomsskolen på www.ungjam.dk – og på facebook.
Kilde: Jammerbugt Kommune