Stig & Vennerne glæder sig til at indlede efterårssæsonen på Kulturcenteret. Med deres akustiske intime koncertform, som var Flemming ’Bamse’ Jørgensens foretrukne i de sidste år af hans liv og karriere, vil det blive en speciel aften. Publikum vil få mulighed for at synge med på de største hits fra Bamses Venner, udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker, Frank Thøgersen og Anders Lampe samt Stig Rossen.
Der er komponeret et program, som byder på de største hits fra Bamses Venner bagkatalog, samt et par knap så kendte numre – nu i akustisk version. Med en nøgen instrumentering, fremstår Flemming ’Bamses’ Jørgensens tekster endnu skarpere. De små historier og anekdoter giver publikum mulighed for at komme tættere på personen Flemming ‘Bamse’ Jørgensen.
Det bliver en helstøbt aften, hvor stemningen vil blive taget til et helt nyt niveau. Sidst Stig & Vennerne var på besøg, var salen totalt udsolgt, så det er en god idé at købe billet i god tid, hvis man ikke vil gå glip af denne unikke koncertoplevelse.
Der er to forskellige typer billetter til koncerten. En almindelig koncertbillet koster 275,- kroner + gebyr på 10,- kroner. Ydermere er der en billet, som inkluderer en koncertmenu, som koster 450,- kroner + gebyr på 10,-.
Så grib chancen og kom til Kulturcenteret den 7. september. Her vil Stig & Vennerne give publikum en helt unik koncertoplevelse, som man sent vil glemme. Det bliver en aften fyldt med respekt og kærlighed, hvor stemningen kommer til at være helt i top!