PGU Pandrup afholder lørdag den 29. august en aktivitetsdag for hele din familie!
Det vil foregå i hal A og B i Jetsmark Idrætscenter, hvor hal B bliver et stort SPRINGMEKKA med redskabsbaner og masser af spring, men der vil også være fællesaktiviteter, hvor der kan leges, konkurreres og udfordres.
Vi garanterer at der vil være aktiviteter for alle aldersgrupper og at alle vil få en sjov dag med sved på panden og et godt grin.
Gymnastikinstruktører vil hjælpe, guide og lave lege, som alle kan deltage i – mens Marianne Hurup fra PGU Træning & Fitness kommer og laver Familie-Crossdance.
Crossdance er et koncept, hvor vi på en dansende, smilende, hård og udfordrende måde får trænet hele kroppen. Det er simple koreografer, hvor alle kan være med uanset alder og niveau. Vi danser i 30 min., med en lille pause ca. halvvejs. Så har du lyst til at danse til god musik og få sved på panden sammen med en flok andre danseglade – og måske barnebarnet – så er du meget velkommen!
Musikken vil være fra 80’erne, radiohits og fra Tik Tok.
Alle kan møde op – om man er medlem eller ej – det er gratis for alle!
Programmet starter kl. 13, hvorefter fælles leg, crossdance, tons med forældre, stafetter og leg, redskabsbaner, rekordforsøg afsluttende med kaffe, saftevand og kage – med tilhørende Amerikansk lotteri, som dog kræver lidt mønter i baglommen eller mobilepay.
Kilde: PGU Pandrup