• Indsend nyhed
tirsdag 18. november 2025
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
27. august 2025
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Sparkling Walk i Hune: Byen bobler af smag og hygge

Sparkling Walk i Hune: Byen bobler af smag og hygge

Lørdag den 6. september springer propperne i Hune, når de lokale erhvervsdrivende i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus for første gang inviterer til Sparkling Walk.

Her kan besøgende gå på opdagelse i byens butikker og samtidig smage sig gennem et udvalg af mousserende vine.

Vin, shopping og oplevelser

For kun 50 kroner får deltagerne et glas mousserende vin hos hver af de 10 butikker og virksomheder, der er med i arrangementet.

Men Sparkling Walk handler ikke kun om vin. Undervejs byder Hune også på en række små happenings, konkurrencer og aktiviteter. Der er mulighed for at lave flot glaskunst, prøve 10 minutters clairvoyant læsning, nyde en mini wellness-oplevelse og meget mere. Enkelte aktiviteter kræver dog en mindre egenbetaling udover selve billetten.

– Det handler om hygge, shopping og gode smagsoplevelser i et afslappet tempo, fortæller arrangørerne, som håber at se både lokale og besøgende tage turen rundt i byen.

Gå i eget tempo

Ruten er ikke fastlagt på forhånd, så deltagerne kan gå rundt, som de vil – blot skal man have været igennem alle stederne inden kl. 15.00. Man får udleveret et kort over butikkerne, og der sættes et kryds for hver vinudskænkning.

Sensommerstemning i Hune

Sparkling Walk er en oplagt anledning til at tage venner, kollegaer eller familie med til en hyggelig dag, hvor Hune byder på både smag, oplevelser og sensommerstemning.

Sparkling Walk afholdes lørdag den 6. september i Hune fra formiddag til kl. 15.00.

Next Post
Sommervarme og opera begejstrede i Aabybro og Fjerritslev

Sommervarme og opera begejstrede i Aabybro og Fjerritslev

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.