• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Slut for i år: Livredderne takker af efter en forrygende sæson

Slut for i år: Livredderne takker af efter en forrygende sæson

Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning har takket af for i år efter en sæson med godt vejr og et stort antal mennesker på strandene. 22 gange måtte livredderne i aktion for at redde badegæster og andre i sikkerhed. Vandet er stadig lunt, og livredderne opfordrer til, at man altid bader sammen med andre, så man kan holde øje med hinanden.

Børn og voksne er tilbage i skolen og på arbejdet, og det betyder færre mennesker på strandene. Livredderne har derfor lukket for sæsonen, der begyndte i forrygende sommervejr, men også bød på nogle meget våde og blæsende dage, hvorefter varmen og solen vendte tilbage til mere blandet dansk sommervejr.

I løbet af sæsonen 2021 har livredderne gennemført 61.410 indsatser, hvoraf de 22 vurderes til at være livreddende. Til sammenligning gennemførte livredderne i 2020 75.854
indsatser, hvoraf de 34 aktioner involverede personer i livsfare, mens der i 2018, som var en historisk varm sommer, var 88.355 indsatser, hvoraf 52 blev vurderet at være livreddende.

“Det har været en rigtig god sæson, hvor livredderne har haft travlt de fleste dage og nået at tale med tusindvis af badegæster om badesikkerhed. Trods de mange badedage i år er vi ikke i nærheden af antallet af alvorlige redningsaktioner fra sidste år, og det er vi naturligvis glade for,” fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

Livredderne har haft en del redninger af badegæster i revlehuller og personer på badedyr og boards

ANDERS MYRHØJ, KYSTLIVREDNINGSCHEF I TRYGFONDEN KYSTLIVREDNING

Det er typisk fralandsvind og revlehuller, der giver de alvorlige redningsaktioner, og det er både badegæster og personer på surfboards og lignende, der har haft brug for assistance fra livredderne, fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning:

“I de senere år er der kommet flere danskere på vandet på Stand Up Paddleboards og forskellige former for surfboards, og de bliver, ligesom badegæsterne, overraskede af fralandsvinden. Så livredderne har haft en del redninger af badegæster i revlehuller og personer på badedyr og boards, der er drevet ud fra kysten. Udover redningsaktionerne er vores vigtigste opgaver at oplyse om badesikkerhed og forebygge, at ulykkerne sker. Derfor har livredderne bl.a. brugt tiden på at kalde badegæster tættere på land, når de vurderede, at folk var for langt ude i vandet, og vi har gjort folk opmærksomme på, at de ikke bør tage luftmadrasser, Stand Up Paddleboards og andet oppusteligt med ud i fralandsvind.”

At livredderne har haft en travl sæson med mange mennesker på strandene, ses også på antallet af almindelige førstehjælpsaktioner, som livredderne har gennemført 1.693 af. Det er fx badegæster, der har brug for et plaster eller forbinding ved snitsår eller for behandling efter bistik eller møde med en brandmand.

Bad aldrig alene

Der er formentlig mange børn og voksne, der ikke har været i vandet for sidste gang i år, og til dem lyder opfordringen fra livredderne, at man skal være ekstra forsigtig, når der ikke længere er livreddere til stede, og følge baderådene.

“Der er stadig gode muligheder for at bade og bruge vandet til andre aktiviteter et stykke tid endnu, og der er efterhånden også mange, der fortsætter året rundt og vinterbader. Vi opfordrer altid til, at man bader eller sejler ud sammen med andre, så man kan holde øje med hinanden. Mange af de personer, vi redder i land på strandene om sommeren, er blevet overraskede over vandets kræfter og deres egne evner i vandet, og det kan gå rigtig galt, hvis det sker, mens man bader alene,” siger Anders Myrhøj.

Next Post
Minkavlerkongres handlede om geder, insekter og investering

Minkavlerkongres handlede om geder, insekter og investering

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.