Attrup Havne Café 3
Tøjeksperten Aabybro
Mortensens Mad
Springeren
AKKC
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Baggesen

Når et brand er genstand for skandale eller negativ omtale, går det som regel ud over forbrugernes tillid – i hvert fald for en stund. YouGov har undersøgt, hvad der får forbrugere i 10 europæiske lande til at boykotte et brand permanent eller midlertidigt.

Når man kigger på Europa, er det især spaniere (50%) og danskere (45%), der er tilbøjelige til at vende et brand ryggen som følge af en skandale eller negativ omtale.

I den anden ende af skalaen finder man lande som Østrig (30%), Sverige (29%) og Norge (28%), hvor under en tredjedel ville boykotte et brand i tilfælde af skandale eller negativ omtale.

I størstedelen af de adspurgte lande er mænd desuden mere tilbøjelige at boykotte et brand end kvinder.

Forbrugerne boykotter oftest brands fra fødevare- og finanssektoren

I alle landene er fødevaresektoren hårdest ramt af brandboykotning, men også banker og finanssektoren mister kunder som følge af en skandale.

Modebranchen er ligeledes repræsenteret i mange af landene, herunder både Norge, Sverige og Finland. Her skiller de danske boykottere sig ud fra deres nordiske naboer ved oftere at vende ryggen til brands fra telekommunikations-branchen, mens det i Spanien oftere går ud over supermarkederne.

For europæerne vægter miljøet højest – for danskerne er det skattesager

Europæerne er generelt enige om, at skade på miljøet, mishandling af dyr og uretfærdig behandling af de ansatte er de vigtigste årsager til at boykotte et brand.

Her skiller danskerne sig tydeligt ud, i og med den hyppigste årsag til boykot i Danmark er skatteomgåelse og -unddragelse (42%).

I Spanien er det i højere grad sager om korruption (29%), der får forbrugerne til at boykotte et brand, mens finnerne lægger større vægt på materialer og råvarers oprindelse (38%).

Rapporten, som også tegner et billede af den danske brandboykotter, kan downloades her.

Om undersøgelsen

Rapporten er udarbejdet ved hjælp data fra YouGov ProfilesYouGov BrandIndex og 3.803 interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 27. juli – 19. august 2020. Heraf 745 i Tyskland, 149 i Østrig, 204 i Schweiz, 408 i Frankrig, 388 i Italien, 512 i Spanien, 453 i Danmark, 280 i Norge, 297 i Sverige og 366 i Finland.

Faarup skovhus
My-Sandwich
Garant Brønderslev
Aabybro pizza og steakhouse