Sejr til Jyllandsserien
Aabybro HK – Svenstrup 29-27 (15-11)
Tirsdag aften vandt jyllandsserie herre over Svenstrup – det var en vigtig kamp for og undgå en placering i bunden af rækken.
Kampen startede desværre med en Svenstrup spiller kommer til skade med knæet og spillet var stoppet i nogle minutter. Efterfølgende fik vi en god start, modsat af hvad vi plejer at gøre. Vi kommer foran med 2-3 mål og vores kontrafase virkede perfekt. Mads Jylling stod en rigtig god kamp og fandt gang på gang vores lynhurtige Nicolai Levin på lange udkast, og Levin scorede sikkert på kontra. Pausestilling var 15-11 til Aabybro.
I anden halvleg forsatte vi det gode spil – Casper Larsen og Nicolai Holland spillede hinanden gode og det krydret med Frederik Møller også var stærk spillende i aftens kamp, gjorde at vi på et tidspunkt førte med 8 mål. Svenstrup prøvede og stresse vores angrebsspil til sidst og det blev lidt for spændende, men vi kørte en sikker sejr hjem på 29-27.
På søndag skal vi til Aalborg HK og møde topholdet, der endnu ikke har tabt. Kampen spilles søndag aften kl. 18:30
Kilde: Aabybro HK