Et lyst hjem er altid mere inspirerende end et mørkt hjem. Der er ikke noget mere trist end konstant at være i et mørkt og dunkelt rum, hvor der slet ikke er noget lys. Har du en drøm om et lysere hjem, men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Med disse tips får du hjælp til at skabe et lysere hjem, som du vil elske at befinde dig i.
Hold høje genstande væk fra vinduer
Er der en stor plante, en bogreol eller et andet møbel, der blokerer for lyset i dit hjem?
Hvis dette er tilfældet, skal du flytte det. Det anbefales, at du aldrig placerer store møbler eller ting foran dine vinduer. I stedet bør møbler og ting sættes andre steder, så rummet får mest muligt naturligt lys.
Find de rette lamper til rummet
I mange rum er der brug for andet end naturligt lys. Kunstig belysning er yderst vigtigt, da det også kan være med til at lysne dine rum, når det er mørkt udenfor. Men du skal vælge de helt rigtige lamper i forhold til, hvad der passer til rummet.
Typisk er det en fordel at starte med en loftslampe, der sørger for grundbelysningen. Det kan eksempelvis være et led panel. Er der brug for flere LED-lamper, kan du opsætte alt lige fra bordlamper til væglamper og gulvlamper.
Indret alle rum med hvide og lyse møbler
Når det er muligt, bør du altid indrette alle rum med hvide og lyse møbler i stedet for møbler i mørke farver. I dag kan du finde alt lige fra lyse sofaer til hvide reoler eller hvide borde og stole.
Der er næsten ikke det, som du ikke kan finde i en lys farve. Derudover kan du tilføje lyse tæpper i dit hjem, da dette vil lysne et rum markant. Dog er det ikke altid en mulighed, hvis du har kæledyr eller børn i hjemmet.
Brug hvide gardiner
I stedet for at hænge tunge og mørke gardiner op i alle dine rum, er det en god idé at vælge hvide og lyse gardiner. Dette ser ikke kun fint og enkelt ud, men det giver også ethvert rum et friskt pust.
Gå efter lyse og hvide LED-pærer
Mange danskere har allerede skiftet til LED-pærer. Hvis du endnu ikke selv har gjort det, er det på tide. Du kan nemlig få glæde af en lang række af fordele. Eksempelvis er disse pærer mere holdbare og energieffektive.
Når du køber LED-pærer, bør du vælge lyse og hvide pærer med et kraftigt lys, der ikke blænder. Det kan hjælpe dig med at lyse selv de mørkeste rum op på bedste vis. Du bør bruge LED-pærer i alle dine lamper da de er billigst og mest effektive.
Mal dit hjem
Dette er måske et af de mest åbenlyse tips. Hvis et rum er malet i en mørk farve, vil det bare virke mørkere. Maling kan forvandle et rum. Du kan prøve at male rummet hvidt eller lysegråt for at lysne det. Det er utroligt, hvad en ny vægfarve kan gøre for din indretning og dit hjem generelt.

