Tilmelding til Kulturskolen
Der er nu åbent for tilmelding til de mange tilbud i Kulturskolen i Jammerbugt Kommune. Du kan læse mere om de mange tilbud – og tilmelde dig her:
https://www.jammerbugtkulturskole.dk/
Kulturskolen har et væld af spændende unndervisningstilbud til dig – se lidt af hvad der tilbydes her:
Undervisning
I kulturskolen kan du få undervisning fra du er 0-99 år. Du kan starte med at få undervisning på hold eller melde dig til soloundervisning, hvis du gerne vil fordybe dig på et instrument.
Det er vigtigt også at have nogen at spille sammen med. Derfor har vi i kulturskolen en lang række tilbud i form af orkestre, kor, bands samt mindre ensembler. Her kan du få en masse gode oplevelser med at spille sammen med andre elever i kulturskolen.
Billedkunst
Har du har lyst til at udforske forskellige metoder og materialer inden for billedkunstens verden, så er vores billedkunsthold helt sikkert noget for dig.
Igennem sjove øvelser og opgaver vil du få nye ideer til at skabe dine egne billeder. Vi arbejder med mange forskellige materialer og teknikker og maler, tegner, arbejder med ler, glas, papmache mm. Som en del af undervisningen kan der arrangeres ekskursioner til udstillinger og besøg hos kunstnere. Skolen laver selv udstillinger med elevernes værker. Vores billedkunsthold henvender sig til alle skoleelever i indskolingen samt på mellemtrinnet og starter op i uge 37 og slutter lige inden jul i uge 50.
Dans
Kom og vær med!
Drama
DRAMAHOLD FORÅRET 2020 (Pt. 4 tilmeldinger. Skal op på 8 før vi opretter et hold).
3. – 4. klasse
Er du vild med teater og drømmer om selv at prøve kræfter med en scene, eller synes du bare, at det er mega sjovt at bruge din krop og stemme, når du fortæller historier eller lader som, at du er en anden.
Måske har du bare lyst til prøve noget helt nyt. Måske er du genert og vil gerne blive mere tryg ved det der med, at andre kigger på dig.
Uanset om det er det ene eller det andet, så er der plads på dramaholdet til dig!
Vi skal arbejde med vores kroppe og stemmer, skabe forskellige udtryk og karakterer, arbejde med at turde stå frem foran hinanden, vi skal heppe på hinanden, og så skal vi have det rigtig sjovt med at spille teater.
Kilde: Jammerbugt Kulturtskole