Foto: Lars Møller
På grund af COVID-19 har Royal Run valgt at udsætte det populære løb til efter sommer.
I Aalborg bliver det altså i stedet søndag d. 6. september at Royal Run afvikles.
Royal Run ønsker at sikre alle deltagerenes helbred, og da intet omkring pinsen endnu er sikkert har Royal Run altså valgt at udsætte.
Royal Run skriver:
Vi håber, at I alle sammen vil bakke op om de nye datoer, så vi sammen kan fejre hinanden, sammenholdet og fællesskabet til Royal Run på bagkant af denne alvorlige situation.
Løbssteder
D. 6. september lægger Sønderborg, Aalborg, Odense og København/Frederiksberg gader og stræder til Royal Run med royal deltagelse. På Bornholm afvikles samme dag et Royal Run uden royal deltagelse. Royal Run kickstartes i Grønland d. 30. august.
Du kan nå det endnu! Der er stadig ledige pladser i Aalborg
Aalborg bliver værtsby for Royal Run for tredje gang i træk, og ligesom i 2019 bliver det næste gang Kronprinsessen, der gæster byen, hvor hun løber 5 km. Starten går på Nyhavnsgade ud for Aalborghus Slot, og målet er på Nytorv ved Gabels Torv med let adgang til Havneområdet.
Program
10.00: 10 km
12.00: One mile – Run
12.40: Familie-mile
12.45: One mile – Walk
14·00: 5 km – Run
15.00: 5 km – Walk
Programmet er med forbehold for ændringer.
Kapacitet
I Aalborg er der maksimalt plads til 20.000 deltagere (6.000 på mile-distancen, 10.000 på 5 km og 4.000 på 10 km). OBS: I alle løbsbyer er der reserveret et antal startnumre til aktiveringsindsatser. Eventuelle overskydende startnumre fra denne pulje kan blive frigivet i salg i foråret.
Arrangør
I 2020 er barren løftet og arrangøren, Aalborg Atletik og Motion glæder sig sammen med Aalborg Kommune og DGI Nordjylland til at byde velkommen til et vaskeægte Royal Run-hattrick.
I 2018 var 9.155 tilmeldt Royal Run i Aalborg, og i 2019 blev der udsolgt på blot 20 dage, og hele 13.197 nåede at blive tilmeldt løbet i den nordjyske hovedstad.
Nyttige links
Her kan du få svar på dine spørgsmål til Royal Run:
- Tilmeld dig Royal Run i Aalborg
- Priser
- Guide til tilmelding
- Guide til gruppetilmelding
- Tilmelding med børn
- FAQ – ofte stillede spørgsmål
- Kontakt os
Kilde: Royal Run/ Foto: Lars Møller