Kvalitetsrapport på skoleområdet for 2019
Kvalitetsrapporten for 2019 har i perioden fra den 13. januar 2020 til den 7. februar 2020 været sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne i Jammerbugt Kommune. Børne- og Familieudvalget skal på baggrund af udtalelserne drøfte Kvalitetsrapport 2019 med henblik på, at Kvalitetsrapport 2019 sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Den fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i højere grad end tidligere vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til nationale, politiske målsætninger. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen.
Det er et nationalt krav, at Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år – i lige år, og baseres på oplysninger for en 3-årig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.
Kvalitetsrapporten viser det samlede skolevæsens resultater og dermed også udfordringer og succeser. De fælleskommunale tiltag, som iværksættes for at løse de kommunale udfordringer, beskrives i Skolevæsnets udviklingsplan. De fælleskommunale tiltag drøftes og besluttes i et samarbejde mellem den samlede skoleledergruppe og forvaltning i tæt dialog med politikerne.
Den enkelte skoles skoleudviklingsplan har til formål at beskrive den enkelte skoles fremadrettede udviklingsarbejde i forhold til udvalgte fokusområder for det samlede skolevæsen. Fokusområderne er udvalgt på baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, og udvælgelsen er sket i samarbejde med de overordnede skoleledere og forvaltningen.
Opsummering af resultater for Kvalitetsrapport 2019
Opsummerende for Kvalitetsrapporten 2019 fremhæves følgende opmærksomhedspunkter:
- I de nationale test i læsning ses en negativ progression, hvor især mellemtrinnet er udfordret. I Jammerbugt Kommune er der derfor behov for et øget fokus på læsning, dette især på mellemtrinnet.
- I de nationale test i matematik har der fortsat været en god udvikling i den 2-årige periode for 3. klassetrin, mens der ses en negativ progression på mellemtrinnet. Der er således også behov for et øget fokus på matematik på mellemtrinnet. Det ses, at Jammerbugt Kommune lykkes med at mindske andelen af elever med dårlige resultater i matematik.
- Andelen af elever, som aflægger alle bundne prøver i 9. klasse i Jammerbugt Kommune er faldende, samtidig ses det, at andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik også er faldende. Dette er dog på baggrund af resultater fra 2017/2018, som var det hidtidige bedste år i skolevæsnet i Jammerbugt Kommunes historie. I 2017/2018 bevirkede de gode resultater som sagt, at Jammerbugt Kommune blev placeret på en flot 3. plads i forhold til løfteevne. Ser man på karaktergennemsnittet i skoleåret 2018/2019 i forhold til den socioøkonomiske reference er dette på et forventeligt niveau. Samtidig ses det, at der fortsat er relativ stor forskel mellem drengenes og pigernes karaktergennemsnit. Resultaterne af dette år kvalitetsrapport indebærer, at der i den næste periode skal være fokus på dels at øge andelen af elever, som aflægger alle obligatoriske prøver, dels mindske forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer.
- I forhold til 10. klasserne ses det, at karaktergennemsnitttet er over landsgennemsnittet på både Aabybro Skole og Fjerritslev Skole.
- Trivslen i Jammerbugt Kommune er ikke steget, men er på et forholdvis højt niveau og omkring landsgennemsnittet. Det ses dog, at trivslen er steget i udskolingen, hvilket er glædeligt. Der er forskel på skolernes trivselsniveau, men alle skoler er omkring landsgennemsnittet i den samlede trivsel.
- Jammerbugt Kommune er marginalt under landsgennemsnittet i forhold til at inkludere elever i den almene undervisning. Antallet af elever, der ekskluderes stiger op gennem klassetrinnene. Der bliver ekskluderet flere drenge end piger, og drengene bliver også ekskluderet tidligere.
- Det er lykkedes at øge andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse fra 87,5 % til 92,2 % i den 2-årige periode. Jammerbugt Kommune placerer sig over landsgennemsnittet.
- Andelen af unge, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse er steget markant i den 2-årige periode. Der ses således en positiv progression på 9,8 procentpoint i perioden siden sidste kvalitetsrapport. Jammerbugt Kommune er markant over landsgennemsnittet. Det var et indsatsområde i sidste kvalitetsrapport, og det må siges, at målet er nået. Det er et indsatsområde at fastholde den høje andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse.
Nye omstændigheder for dette års Kvalitetsrapport, Skolevæsnets udviklingsplan og Skoleudviklingsplaner
Igennem det sidste år har der været en lang og involverende proces i Jammerbugt Kommune i forhold til at revidere skolepolitikken for det samlede skolevæsen. Forslaget til en ny skolepolitik har netop været i høring hos alle relevante parter, og en endelig vedtagelse af en ny skolepolitk forventes vedtaget i marts måned – samtidig med den politiske behandling af Kvalitetsrapporten.
Sædvanligvis ledsages Kvalitetsrapporten af Skolevæsnets udviklingsplan samt de enkelte skolers skoleudviklingsplaner. I år gøres der en forskel, idet det anses for væsentligt, at såvel skolevæsnet, som de enkelte skoler, får mulighed for at anvende den reviderede skolepolitik som retningsanvisende og baggrundstæppe for den fremtidige udvikling af både skolevæsen og de enkelte skoler. Dette giver skolevæsnet og de enkelte skoler en mulighed for at implementere elementer fra skolepolitikken. Skolevæsnets udviklingsplan samt skolernes udviklingsplaner bliver dermed handlingskatalog i forhold til at implementere skolepolitikken.
Tidsplanen og den videre proces for endelig politisk behandling af hhv. Kvalitetsrapport, Skolevæsnets udviklingsplan og skoleudviklingsplaner bliver som følgende:
Børne- og Familieudvalget den 13. januar 2020
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen om, at kvalitetsrapport for 2019 sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne i kommunens folkeskoler, til efterretning.
____________________________________
Genoptagelse den 9. marts 2020
Kvalitetsrapporten har været til udtalelse hos skolebestyrelserne. Udtalelserne er opsummeret i nedenstående.
Kvalitesrapportens indhold og form:
- Udfordringer ved at sammenligne årgange på samme skole
- Opmærksomhed på den aktuelle, nationale drøftelse af Nationale Test
- Kvalitetsrapportens afsæt er udpræget kvantitativt, hvorfor der også bør være opmærksomhed på skolernes arbejde med at styrke elevernes trivsel og dannelse
- Mulighed for at dannelsesaspektet tænkes ind i Kvalitetsrapporten
- Størst opmærksomhed på skolernes egne resultater – sammenligning med øvrige skoler og landsgennemsnit anses som mindre væsentligt
- Der stilles spørgsmål til Kvalitetsrapportens datagrundlag – både datakvalitet, samt om de anvendte data reelt måler undervisningens kvalitet
Vedr. de fire indsatsområder:
- Vedr. indsatsområdet: Mindske forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer. Det vigtigste må være at sikre det bedste læringsmiljø for alle med respekt for kønsspecifikke forskelle.
- Forslag om, at øget trivsel bør være et selvstændigt indsatsområde
- At fastholde en bestemt andel, som vælger en erhvervsuddannelse, behøver ikke at være en kvalitet i sig selv
- Ønske om, at andelen, der vælger erhvervsuddannelser, skal hæves til mindst 30 %
Proces og rammer for Kvalitetsrapporten:
- Ønske om, at den enkelte skole har friheden til at sætte ind med initiativer ift. det/de af de fire indsatsområder, hvor skolen har potientale for at udvikle sig
- Mulighed for vidensdeling om projekter på overbygningsskoler med betydning for ‘fødeskolerne’
- Positivt at den ny skolepolitik kobles til skolernes udviklingsplaner. Der er blevet tid til en bedre proces.
- Ønske om, at der i forhold til de fire valgte indsatsområder vil være fælleskommunale initiativer, så der kan ske en vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af skolerne.
Disse opmærksomhedspunkter fra udtalelserne vil blive inddraget i den videre drøftelse og proces i forbindelse med udformning af Skolevæsnets udviklingsplan.
Kvalitetsrapporten samt udtalelserne fremgår af bilag.
Folkeskoleloven § 40 a.
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.
Jfr. Folkeskolelovens §40 a, stk. 3 skal Kvalitetsrapporten sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne, før der tages stilling til rapporten i Kommunalbestyrelsen. Tilbagemeldingerne i udtalelserne inddrages i den videre proces.
Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kvalitetsrapport 2019.
Børne- og Familieudvalget, 9. marts 2020, pkt. 19:
Børne- og Familieudvalget besluttede at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende Kvalitetsrapport 2019.
Dette med den bemærkning, at indsatsområde 2 ændres til følgende formulering: ”Drenge og piger skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan”.
Børne- og Familieudvalget hæfter sig desuden ved, at flere skoler kvitterer positivt for den ændrede proces i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten, skolevæsnets udviklingsplan og skolernes udviklingsplaner. Børne- og Familieudvalget besluttede på denne baggrund af fortsætte arbejdet med de kommende års kvalitetsrapporter efter denne model.
Bilag
Bilag Samlede udtalelser Kvalitetsrapport 2019: Samlede udtalelser Kvalitetsrapport 2019
Bilag Kvalitetsrapport 2019 BFU: Kvalitetsrapport 2019 BFU
Kilde: Jammerbugt Kommune