Udendørs træning
Det er nu tilladt at lave udendørs træning for op til 9 personer. Det vil vi i PGU Træning & Fitness gerne starte op med, og det gør vi fra mandag den 27. april. Du kan se listen over udendørstræninger i bookinglisten på hjemmesiden her.
Hvad skal jeg gøre for at deltage?
Træningerne er lagt op i conventus, hvor du skal booke dig som vanligt. Du har dog kun én booking til rådighed ad gangen, så der er flere, der har chancen for at kunne deltage på mindst ét hold om ugen.
Du kan altid tjekke på dagen, om der er kommet en plads på det hold, som måske tidligere var fyldt, og det er muligt at booke sig på venteliste. Vi appellerer derfor også til, at du husker at melde fra senest 2 timer før, hvis du skulle blive forhindret i at deltage, så en anden får muligheden for at komme med på holdet.
Hvis du ikke selv kan afmelde dig, så kontakt instruktøren på holdet hurtigst muligt.
- Marianne, mobil 26237618
- Anne Sofie, mobil 51955432
- Karen, mobil 49406154
- Alexandra, mobil 50441914
Vi stiller en energisk og glad instruktør til rådighed, som lover dig en sjov og sveddryppende time. Alle har glædet sig til at komme igang igen.
Det du skal gøre for os er følgende:
- Mød op foran Jetsmark Idrætscenters hovedindgang i god tid (kun dem der har en plads på holdet!)
- Respektér at vi ønsker 2 meters afstand mellem deltagerne
- Klæd om hjemmefra
- Medbring selv en måtte og en lille elastik. Har du ikke en elastik giver foreningen dig en ny, som er din fremover.
Hvis du har spørgsmål eller problemer i forhold til udendørs træningen, så er du velkommen til at kontakte Marianne Hurup, mail: pgufitnesscenter@gmail.com, mobil 26237618.
Vi glæder os, til at se Jer.
Disse hold kan du deltage på med følgende abonnementer:
PGU Træning & Fitness alt inklusiv, PGU Gym-motion & Fitness eller du kan betale 50 kr. pr. gang via kontobetaling.
PGU Formiddagsfitness har adgang til formiddagsholdene.
Kilde: PGU Pandrup