Mail: anders.krag@eon.com
Svinkløv Badehotel og E.ON Drive Infrastructure har indgået partnerskab for at øge mulighederne for opladning af elbiler. Svinkløv Badehotel er en af de syv hoteller, der tilbyder opladning ved hjælp af ladestandere fra E.ON Drive Infrastructure.
Det er Danmarks Statistik, der har registreret en stigning på 69 procent for elbiler i Danmark i 2022. Derfor er der et stort behov for lademuligheder til elbiler. Kenneth Toft-Hansen, forpagter af Svinkløv Badehotel, ønsker at kunne tilbyde opladning til sine gæster.
”Velviljen fra gode lokale partnere betyder enormt meget, ligesom både Kystdirektoratet og Jammerbugt Kommune virkelig har været i stødet, for at vi kunne nå at få ladestandere op her i sommeren 2023,” udtaler Anders Krag, Managing Director i E.ON Drive Infrastructure.
Med det nye partnerskab bliver der opsat seks stk. 22kW byladeudtag, der kan lade en bil fra 10%-80% på mellem 2-6 timer alt efter bilens ladekurve. E.ON Drive Infrastructure har stået for opsætning og drift af ladestanderne, hvilket har været muligt med støtte fra N1.
E.ON Drive Infrastructure har et af Danmarks største ladenetværk til elbiler. Derudover indgår selskabet partnerskaber med hoteller, shoppingcentre, butikker og andre for at opbygge offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i Danmark. E.ON Drive Infrastructure leverer også store ladeparker til eltaxier, elbusser og ellastbiler, og er desuden en af Europas største landestanderoperatør med tilstedeværelse i mere end 13 lande.
Svinkløv Badehotel er glade for at kunne tilbyde opladning til alle deres gæster, og Kenneth Toft-Hansen udtaler: ”Valget af E.ON Drive Infrastructure var ligetil, for med deres tilgang, responstider og iver for at få sat ladestandere op her i Jammerbugt Kommune, har jo vist, at de vil området, ligesom som vi vil.”
E.ON Drive Infrastructure har nu sat gang i det fysiske anlægsarbejde med installationen af ladestandere, og selskabet forventer at have afsluttet og sat strøm på aftalen indenfor den næste uge. Dermed kan Svinkløv Badehotel tilbyde opladning til alle elbiler, der kommer forbi.