Har du et ønske om at starte på efterskole? I så fald er første skridt at finde den rette efterskole. Det kan lyde nemt, men det viser sig hurtigt, at det ikke er tilfældet. Det skyldes, at der er mange efterskoler at vælge mellem, som alle har noget forskelligt at byde på. Sponsoreret indhold
Derfor findes der heller ikke én efterskole, der kan kåres som den bedste. Derimod er det forskelligt fra elev til elev, hvad der betragtes som værende den bedste. F.eks. nytter det ikke at melde sig ind på en kreativ efterskole, hvis man gerne vil spille fodbold på efterskolen.
Hvilken linje vil du gerne gå på?
Når du skal finde en god efterskole, er der mange ting, der skal overvejes. Den vigtigste faktor er, at du beslutter dig for, hvilken linje du ønsker at gå på. Her skal du naturligvis tage udgangspunkt i dine interesser og hobbyer.
Drømmer du om at arbejde med spiludvikling, kan en dansk efterskole med gamedesign være oplagt. Er du derimod vild med fodbold, bør du finde en sportsefterskole, der tilbyder en fodboldlinje. Mulighederne er uendelige, hvorfor der selvfølgelig også findes en linje for dig.
Har geografien betydning for dit valg?
I forbindelse med dit valg af efterskole bør du også overveje, om geografien har betydning. I dag findes der efterskoler i hele landet, hvorfor der også vil være muligheder nær din bopæl. Om geografien har betydning, bør du tage en snak med dine forældre om.
Hvis dine forældre ikke kan tilbyde at hente og aflevere, når du skal hjem fra efterskolen, er det naturligvis et kriterium, at du har mulighed for at komme frem og tilbage med offentlig transport. Derfor kan det være nødvendigt at have dette i fokus, når du skal vælge din efterskole.
Er prisen en vigtig faktor?
Det er ikke gratis at komme på efterskole. Derimod koster det som regel mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. Da der er stor forskel på, hvad et efterskoleophold koster, er det også nødvendigt at overveje, om prisen er en afgørende faktor.
Sandsynligvis vil det være dine forældre, der skal betale for dit ophold på efterskolen. Er det tilfældet, vil det være dem, der skal afgøre, hvorvidt det økonomiske aspekt vil have betydning for dine valgmuligheder.
Har dine forældre svært ved at betale for et efterskoleophold, er det muligt at søge om tilskud. Det kan dog ikke garanteres, at du vil kunne få et sådant tilskud bevilget. Det skyldes, at det er den enkelte efterskole, der afgør, hvem af ansøgerne der får tildelt den lokale efterskolestøtte.