• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
31. december 2021
in Erhverv
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Over 50.000 familier i Aalborg har enestående mulighed

Over 50.000 familier i Aalborg har enestående mulighed

Det store udbud af nye biler sætter potentielle bilkøbere i en god forhandlingsposition. Lokal fagmand opfordrer bilkøbere til at inddrage rustbeskyttelse i forhandlingen.

 

Det coronaramte bilmarked giver de over 50.000 familier i Aalborg, der ifølge Danmarks Statistik ikke har en bil, en oplagt mulighed for at få en mere bekvem hverdag. Årsagen er, at salget af nye biler, ifølge De Danske Bilimportører, faldt med 27,7 procent i 1. halvår af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Det sætter bilkøberne i en god forhandlingsposition.

 

– Situationen lige nu er et tekstbogseksempel på, at udbuddet er større end efterspørgslen. Det betyder, at køberne står med rigtig gode kort på hånden, når det kommer til en forhandlingssituation. De kan for eksempel forhandle en undervognsbehandling, et ekstra servicetjek eller et nedslag i prisen med i handlen, siger Peter Kirring, der er lektor og underviser i salg på biløkonomuddannelsen hos Copenhagen Business Academy.

 

Følger de bilinteresserede aalborgensere den landsdækkende tendens, retter de også blikket mod brugtvognsmarkedet, hvor brugtvognsportaler som Biltorvet.dk, Bilbasen.dk og AutoUncle hver har 2900-4400 brugte biler til salg i området. Her har forhandlingspositionen dog været bedre. I marts og april faldt salget af biler ifølge Danmarks Statistik med henholdsvis atten og tolv procent sammenlignet med samme periode sidste år, mens salget i maj og juni til gengæld overgik salget i samme periode sidste år.

 

Få rustbeskyttelse med i handlen

Rustbeskyttelsesspecialisterne hos Dinitrol i Aalborg forventer, at den stigende interesse for de mange relativt nye biler på brugtvognsmarkedet giver travlhed. Her oplever de ofte, at biler, der ikke er rustbeskyttede, kan gemme på ubehagelige overraskelser.

 

– De 3-5 år gamle biler med rustskader vil typisk have begyndende samlingsrust i vognbunden. Det er svært at se med det blotte og utrænede øje, fordi det ofte er dækket af plastikflader. Hvis en bil skal gå gennem et syn, skal den slags være repareret, og det koster typisk det samme som en rustbehandling, siger Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol, og pointerer:

 

– Når købet af især en 3-5 år gammel bil skal forhandles på plads, har køberne en oplagt mulighed for at få forhandlet rustbeskyttelse med i købet, og rustbehandling kan også have stor betydning for prisen, når den engang skal sælges igen.

kilde: www.dinitrol.dk

 

 

Next Post
Eeeeeeeemil! laver løjer i efterårsferien

Eeeeeeeemil! laver løjer i efterårsferien

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.