På baggrund af de nye regler har social- og indenrigsministeren nu fastsat regler om besøgsforbud på en række sociale tilbud.
Denne bekendtgørelse trådte i kraft den 5. april 2020 kl. 10.
Der findes nogle få undtagelser til besøgsforbuddet i kritiske situationer (fx uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person eller forældres besøg hos et barn under 18 år).
Det er det enkelte tilbuds ledelse der skal kontaktes og træffe beslutning om eventuelle undtagelser til besøgsforbuddet.
Besøgsforbuddet vil blive ophævet, når dette efter en sundhedsfaglig vurdering ikke længere findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, dog senest 1. juli 2020, hvor bekendtgørelsen ophører.
For nærmere information henvises til Bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213957
Kilde: Jammerbugt Kommune