Sol og sommer er lig med grillhygge. Til en lækker grillmenu hører den klassiske kolde kartoffelsalat. Den kan laves på mange måder og den kan også indeholde mange kalorier. Der er stor forskel på, om du laver den selv eller køber en færdig lavet, både i forhold til smag og kalorieindhold. Du kan ofte spare en del kalorier ved at lave den selv med magre mejeriprodukter. Du kan sagtens bevare en god smag, selvom du sænker kalorieindholdet, tricket er at bruge godt med krydderurter.
Typisk er der mellem 130-200 kcal pr. 100 g i en købt variant, hvorimod du selv kan lave en velsmagende kartoffelsalat på 80-100 kcal pr. 100 g. Typisk spiser man mellem 200-300 g kartoffelsalat til aften, også kan der være optil 300 kcal forskel på varianten af kartoffelsalat og mængden du spiser.
Har du travlt og ikke tid til at lave den selv, kan du sagtens gøre den købte kartoffelsalat sundere. Du kan for eksempel hakke peberfrugt eller radiser og rører det i salaten. Har du en rest kartofler fra dagen før, kan du også komme den deri, hvis giver mere bid i salatten, da købe kartoffelsalatter har en tendens til at kartoffelstykkerne er ret bløde. Ved at tilsætte ekstra ingredienser, der er lave på kalorier, giver du kartoffelsalaten mere volume og flere kostfibre, og det nedsætter kalorie indholdet. Du kan også vælge den kartoffelsalat, du helst vil have og er det en med et højt kalorieindhold, kan du spise en mindre portion af den.
Jeg er selv vild med kartoffelsalat og jeg vil idag dele en af mine favorit opskrifter på kartoffelsalat.
Opskriften på kartoffelsalat til 4 personer kommer her:
Ingredienser:
- 700 g kartoffel
- 5 stk radiser
Dressing:
- 2 dl ymer, 3,5%
- 2 dl creme Fraiche 8-9%
- 2 tsk sød sennep
- 1 tsk citronsaft, friskpresset
- 2 spsk persille
- 2 spsk purløg
- 2 små skalotteløg
- salt og peber
Tip: du kan også bruge dild istedet for persille eller purløg
Vejledning:
- Kog kartoflerne og lad dem køle af. Derefter skær dem i små stykker.
- Skyl radiserne og skær den i fine skiver.
- Bland ymer og creme fraiche sammen og tilsæt sennep og citronsaft.
- Hak persille og purløg fint, riv skalotteløget og bland hen i dressingen.
- Vend kartofler og radiser hen i dressingen.
- Smag til med salt og peber
- Stil den færdige kartoffelsalat på køl og lad den trække inden du servere den.
- Pynt gerne med radiser eller persille
* 1 portion er cirka 200 kcal (pr. 100 g cirka 90 kcal)
Brug gerne salatten som tilbehør til aftensmaden eller tag den med til frokost, hvis der er rester, da salatten også velegnet til madpakken :-).
Jeg håber, at du får en dejlig weekend og at der bliver vejr til grillhygge 😉
Kh Trine