Nordjysk Motor Co.
Nordjyske Bank
Kaffebaren
Mortensens Mad
Aabybro Skov og Have

Af Flemming Jansen

På et møde forleden blev der igangsat et nyt interessant samarbejde mellem centrale aktører i Jetsmark-området. Repræsentanter for borgerforeningerne i henholdsvis Pandrup, Kaas og Moseby, Kaas-Pandrup Handel og Erhverv samt Jetsmark Lokalråd enedes nemlig om fremover at løfte i flok i et tæt samarbejde, hvis overordnede formål er at sætte yderligere skub i udviklingen over en bred front i det lokalområde, de alle dækker, nemlig Jetsmark.

Stærk fællesskabsfølelse befordrende for nye initiativer

En af deltagerne i mødet, byrådsmedlem Kjeld Hedegård Nielsen (V), fortæller således, at der med beslutningen om det nye samarbejde er skabt den optimale grobund for realisering af gode idéer, ligesom en stærk fællesskabsfølelse alt andet lige er befordrende for igangsætning af nye initiativer. – Faktisk er der tale om en form for ”Jetsmark-alliance”, siger han og glæder sig sammen med de øvrige samarbejdspartnere over, at man nu har et fælles forum at diskutere tingene i. Det var Jetsmark Lokalråd, der fik idéen til det nye samarbejde, og de øvrige aktører var straks med på vognen, fordi alle kunne se, at her er der tale om en win-win situation. Alle aktører har således en fælles interesse i både indadtil og udadtil at fremstå som en stærk enhed.

Nok at tage fat på i den allernærmeste fremtid

Ikke mindst den nye skole i Jetsmark, som kommer til at ligge i området mellem Kaas og Pandrup, er indikator for, at der er masser af udviklingspotentiale for området, ligesom Jetsmarkhallen står foran en større renovering. Derfor ligger det da også lige for, at det nye forum af samarbejdspartnere i fællesskab udformer en strategi for, hvilke tiltag der skal tages – eksempelvis når det gælder et fremstød for ny bosætning i lokalområdet. Med en helt ny skole, et nyrenoveret idrætscenter, beliggenhed tæt på både storbyen Aalborg og et af Danmarks mest eftertragtede natur- og turistområder samt et rigt foreningsliv og et levende handelsmiljø er der masser af strenge at slå på i en kommende bosætningskampagne.

Et nyt initiativ og samarbejde er født i Jetsmark, og dermed står man i lokalområdet godt rustet til at tage fremtidens udfordringer op.

Faarup skovhus
FOF Vendsyssel
Meny Saltum
Bilhuset Biersted A/S
SHARE
Foregående artikelStafet for livet i Pandrup – Program og info om løbet
Næste artikelIt- relateret økonomisk kriminalitet boomer – mange snydes i samhandel på nettet
Flemming Jansen
FLEMMING JANSEN LEVERER FREMOVER GODE LOKALE HISTORIER TIL JAMMERBUGT AVIS Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup kommune og lektor på Aalborg Handelsskole/Handelgymnasium. Er nu freelance journalist og leverer klummer, artikler og reportager til diverse dagblade magasiner og netaviser. Bor i Pandrup. Jammerbugt Avis har indgået en aftale med Flemming Jansen om løbende at levere store som små historier fra lokalområdet, primært den tidligere Pandrup Kommune, men også fra andre dele af dækningsområdet for Jammerbugt Avis samt efter behov levering af stof til vore to øvrige netaviser, Brønderslev Avis og Dit Aalborg. Vi glæder os til at bringe vore læsere endnu tættere på spændende og vedkommende personer og begivenheder i lokalområdet. Har du et godt tip til Flemming Jansen, så ring til 98246230 / 40830322 (mobil) eller send en mail til fja@mail.dk