• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nye tal for overvågning af kræftbehandling – Nordjylland lært af forløb med overskridelser

Nye tal for overvågning af kræftbehandling – Nordjylland lært af forløb med overskridelser

Foto: Region Nordjylland


Flere behandlinger for brystkræft inden for anbefalet tidsfrist

 

Nye tal for overvågning af kræftbehandling i hele landet viser, at Region Nordjylland i 4. kvartal 2020 havde landets højeste målopfyldelse for brystkræft. 91 procent af patienterne blev behandlet inden for standardforløbstiden.

 

Læring af forløb med overskridelser

Den positive udvikling i tallene for behandling for brystkræft skyldes flere faktorer.

Når pakkeforløb ikke kan holde sig inden for den anbefalede ramme, bliver det nærmere undersøgt hvorfor med henblik på forbedringer. På brystkræftområdet har det blandt andet ført til ændring af arbejdsgange. For eksempel at der forudbestilles tid til operationer, inden patienter er færdige med at blive udredt.

Dialogen mellem afdelinger, der samarbejder om brystkræftforløbene på Aalborg Universitetshospital, er også styrket. For eksempel fremrykkes operationstider, hvis der opstår forsinkelse i udredningsperioden for sygdommen.

 

Flot klaret i en corona-tid

– Det glæder mig, at vi sideløbende med corona-krisen har fastholdt et højt fagligt niveau på kræftbehandlingen, og at det lykkes på brystkræftområdet at få flere patienter udredt og behandlet inden for den anbefalede forløbstid. Når man kigger ned over tallene for de forskellige kræftområder, er der udsving, og det kan være svært at styre helt nøjagtigt, om et forløb holder den anbefalede forløbstid, men min ambition er, at vi ikke stiller os tilfreds i Region Nordjylland, men at vi hele tiden arbejder på at forbedre pakkeforløbene, så endnu flere patienter oplever hurtig udredning og behandling, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

For brystkræft er den anbefalede tid fra henvisning modtages på afdelingen for undersøgelse til patientens første besøg maksimalt 6 kalenderdage. Den anbefalede tid fra første besøg på afdelingen til undersøgelsen/udredningen afsluttes er maksimalt 8 kalenderdage.

 

Nordjylland fint med i forhold til hele landet

For hele kræftområdet præsterede Region Nordjylland en målopfyldelse på 81 procent i 4. kvartal og ligger dermed lige over landsgennemsnittet på 80 procent.

Set over de senere år har Region Nordjylland ligget stabilt omkring landsgennemsnittet ved opfyldelse af kræftpakkeforløb. Der mangler dog sammenlignelige tal for 2019 på grund af overgang til Landspatientregister 3.

Politisk er det fastsatte mål i Region Nordjylland at nå 90 procent overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. Forløbstiden er en rettesnor og nationalt fastsat, men der tages altid individuelle hensyn i et pakkeforløb. Forløbet kan blive længere efter patientens eget ønske eller på grund af patientens helbred, hvis vedkommende fejler andre sygdomme, der samtidig skal tages hensyn til.

Undersøgelser for kræft foregår på næsten alle hospitalsafdelinger i Nordjylland, mens behandling i stor udstrækning er centraliseret.

 

 

Læs mere om monitorering af forløbstider på kræftpakkeområdet.

Da forløbstiden i et pakkeforløb kun er vejledende, gælder de almindelige regler om maksimale ventetider for behandling af kræft. Læs mere på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Region Nordjylland ser hele tiden på muligheder for at optimere kræftpakkeforløb – både i fasen for udredning og behandling.
Foto: Region Nordjylland
Next Post
Meddelelse fra Pandrup Kino

Påsken i år cementerede sin status som boligmarkedets højsæson

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.