• Indsend nyhed
onsdag 5. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Nye muligheder for for jobsøgende i Jammerbugten

Digital platform for jobsøgere

På rekord tid har de fleste taget digitale platforme til sig i et omfang, der ikke er set tidligere. Nu tager Jammerbugt Kommune endnu flere i brug. Kommunen har indgået et samarbejde med en onlineplatform i kampen for at få flere tilbage i job igen.

På grund af corona og nedlunkning af samfundet har alle været nødt til at finde nye måder at arbejde på og nye måder at holde kontakt med andre. Nu tilbyder Jammerbugt Kommune også en onlineplatform til ledige i kommunen.

”Vi har valgt at springe med på det digitale tog også, når det gælder jobsøgningsfronten. Under coronakrisen er antallet af ledige desværre steget markant. Derfor har vi indgået et samarbejde med en onlineplatform i vores indsats for at få flere i beskæftigelse igen. Det er en spændende og effektiv måde at imødekomme de digitale forandringer, vi på mange måder er tvunget ud i, men som vi generelt også ser en stigning i”, fortæller Morten Klessen, der er udvalgsformand for Beskæftigelsesudvalget.

Den nye onlineplatform indeholder flere digitale værktøjer, der alle imødekommer den fortsatte mere digitale verden – også i jobsøgningsøjemed. Værktøjerne agerer onlinesparringspartner i forbindelse med jobsøgning. Her kan jobsøgende få skræddersyet personlige og iøjnefaldende CV’er og ansøgninger.

Platformen, og en række tilknyttede medarbejdere bag, er til rådighed alle ugens dage fra 9-20, og dermed kan jobsøgende få personlig rådgivning med undervejs – og dermed forhåbentlig en fordel i jobsøgningsprocessen.

”Uanset hvor erfaren den jobsøgende er i at skrive ansøgninger, lave CV’er osv. er der hjælp at hente. Rådgivningen er individuel og tager dermed udgangspunkt i den jobsøgendes situation”, forklarer Morten Klessen.

Morten Klessen udvalgsformand for Beskæftigelsesudvalget

I første omgang er platformen målrettet forsikrede ledige og ud fra erfaringer, vil kommunen overveje eventuelt at udvide til andre målgrupper.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post

​Bliv klogere på esport

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.