Attrup Havne Café 2
pen og papir
Mortensens Mad
Springeren
AKKC
K.E.C. Jammerbugt Kulturcenter
Baggesen

Landdistriktspolitikken trænger til nytænkning. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Københavns Universitet, at regeringen og Folketinget laver en frilandsbyordning, som skal give landsbyerne mod på at afprøve nye veje for landdistriktsudviklingen.

Frilandsbyordningen skal sætte landsbyernes civilsamfund fri. Foto: John Andreas, Omø
Frilandsbyordningen skal sætte landsbyernes civilsamfund fri. Foto: John Andreas, Omø

Syv danske kommuner får fuldstændig frihed til at gentænke enten folkeskole-, dagtilbud- eller ældreområdet. Sådan lød forslaget fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes tale under Folketingets åbning. Et spændende forslag, som med fordel kan overføres til det helt nære landsbyniveau, hvor det for alvor kan bringe nærheden tilbage.

Det mener Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og IGN/Københavns Universitet, der i fællesskab har fremsendt et forslag om en frilandsbyordning til regeringen og Folketinget.

Kernen i forslaget er, at ti landsbyer og småøer gennem en frilandsbyordning får mulighed for at afprøve deres egne projekter, som ellers er begrænset af lovgivning og administration, og derved lade de stærke lokale civilsamfund demonstrere nye veje. Over fire år og med et budget på 20 millioner kroner skal forsøget tegne konturerne af fremtidens progressive landdistriktspolitik.

– Coronakrisen og nedlukningen af Danmark har blotlagt bylivets begrænsning. Vi oplever en stigende interesse for livet på landet og på de små øer, og det skal landdistriktspolitikken omfavne og vende til positiv udvikling. Desværre oplever vi alt for ofte, at nytænkende og eksperimenterende idéer bremses af regel- og lovværk, før de når at skabe erhvervs- og boligudvikling. Det vil vi forsøge at ændre ved at skabe en frilandsbyordning, fortæller formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

En frilandsbyordning vil give incitamenter til at afprøve nye veje til udviklingen i landsbyerne og på de små øer og være med til at afdække de barrierer i den eksisterende lovgivning, som bremser den lokale udvikling, forklarer Hanne Tanvig, landdistriktsforsker ansat ved IGN, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet.

– Landsbysamfund over hele landet arbejder hårdt på at aktivere egne ressourcer og skabe strategisk landsbyudvikling. Men de løber ofte panden mod en mur, når de forsøger sig med eksperimenter, der afviger fra normen. Det bremser gode projekter og kvæler det lokale engagement. En frilandsbyordning kan give de mange kræfter i lokalsamfundene incitamenter og blod på tanden til at demonstrere nye veje for landdistriktsudviklingen, og desuden kan ordningen vise os, hvor lovgivningen for alvor giver problemer, siger hun.

Forslaget indeholder også kriterier for, hvordan en landsby eller småø udpeges til projektet. Her er det centralt, at landsbyerne eller øerne ønsker at gennemføre forskellige indsatser af eksperimenterende og grænsebrydende karakter.

– På små øer løber man stærkt for at sikre udviklingen lokalt. Samtidig er mange små øer beboet af et væld af stærke ildsjæle, som kaster sig hovedkulds ind i udfordringer og arbejder målrettet på at gøre deres idéer til virkelighed. Men ildsjæle risikerer at brænde ud, hvis de kontinuerligt bremses. Derfor håber vi, at en frilandsbyordning kan sikre, at flere idéer realiseres, siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther.

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og IGN/Københavns Universitet bør budgettet for en frilandsbyordning være minimum 20 millioner kroner finansieret af statslige midler. Derudover vil man arbejde på at få en større fond med i projektet. Derudover foreslår parterne, at der etableres en task force på egen platform og med reference til et ministerium, som skal facilitere forsøgsprojektet.

Faarup skovhus
My-Sandwich
Garant Brønderslev
Aabybro pizza og steakhouse