• Indsend nyhed
fredag 13. juni 2025
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
12. januar 2023
in Det sker, Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Nordjylland vil ha’ endnu mere standup

Nordjylland vil ha’ endnu mere standup

Nikolaj Stokholm, Specialklassen og Anders Matthesen. Publikum i Aalborg kan ikke få nok af standup, og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) føjer det ene ekstrashow på plakaten efter det andet. Nu kommer der også endnu en omgang ’Jokes – fra en hvid straight mand’ med Anders Matthesen torsdag 8. juni i Aalborghallen.

Standup storhitter i Aalborg lige nu. I Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) ser de en tydelig tendens til, at publikum higer efter at grine – måske ekstra meget i denne krisetid, og der er stor efterspørgsel på billetter til standup. Efter offentliggørelsen af showet ’Jeg er stadig Nikolaj Stokholm’ har AKKC føjet det ene ekstrashow til programmet efter det andet, og således er der lige nu 7 shows i vente i foråret, hvor Nikolaj Stokholm lægger vejen forbi Aalborghallen. Det samme gælder Specialklassen, som var forbi AKKC i efteråret med showet ’Intet aftalt’, og tilmed snupper to omgange mere i Europahallen i foråret.

Og så er der Anders Matthesen, som lagde både publikum og anmeldere ned med to udsolgte omgange af ’Jokes – fra en hvid straight mand’ i AKKC i efteråret. Med tilføjelsen af ekstrashowet torsdag 8. juni kl. 18.30, bliver det 5. gang, han gæster Aalborghallen med sit nye show (indtil videre).

’Jokes – fra en hvid straight mand’ er blevet belønnet af anmelderne med både 5 og 6 stjerner, og Matthesen tager i showet udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes og masser af jokes.

Billetter til Anders Matthesen torsdag 8. juni 2023 kl. 18:30 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 275-375 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Kilde: Aalborg Kongres og Kultur Center

Next Post
Tre nye robotter løfter robotkirurgien til nye højder

Tre nye robotter løfter robotkirurgien til nye højder

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.