Suvo
Nordjyske Bank
Kaffebaren
Mortensens Mad
Ertmansfisk

Kom til Pinse Padel: Konkurrencer, smagsprøver og rådgivning om Padel

Hvad rimer på pinse – udover en altid kærkommen helligdag? Det er et godt spørgsmål, for pinsen må siges at være en højtid uden et væld af traditioner.

Men det kan der jo passende blive lavet an på. Et bud på en ny Pinse-tradition kommer fra medstifteren af webshoppen Padel Specialist, Peter Gøggaard-Clausen, der har lavet et koncept, der kan være et tiltrængt krydderi til pinsen.

Kom til Pinse Padel 23. maj
Hos Padel Specialist har de, som navnet antyder, en stor forkærlighed for den boomende sport Padel. Derfor har de stablet et arrangement på benene i Padel Lounge ved Eternitten, der kommer til at foregå Pinsedag den 23. maj og byder på en række spændende ting for alle Padel-entusiaster:

“Vi vil være at finde i Padel Lounge fra klokken 9-16. Her vil der være en konkurrence om et gavekort til Padel Specialist, smagsprøver og konkurrencer for Barebells- og Vitamin Well-produkter samt rådgivning og afprøvning af udstyr”, fortæller Peter Gøggaard-Clausen, der i november lancerede Padel Specialist med kompagnonen Niklas Bruun.

Så er du vild med Padel, men leger med tanken om nyt udstyr, som kan sikre sejren mod vennerne, så er det med at komme forbi Padel Lounge på Pinsedag og få kompetent rådgivning.

Find det helt rigtige bat til dig
Særligt kan det være svært at lure, hvad forskellen er på det forskellige udstyr, og hvad der adskiller det ene bat fra det andet.

“Det er faktisk nybegyndere såvel som mere erfarne spillere, der kan have svært ved at finde det udstyr, der matcher dem bedst.

For de nye spillere kan forskellen på battene være sværere at fornemme, men får de et nyt bat i hånden i en time eller to, er forskellen til at føle. Vi hjælper altså med at finde det bat, der passer bedst til den enkelte spiller og vedkommendes spillestil”, forklarer Peter Gøggaard-Clausen

Til Pinse Padel medbringer Padel Specialist en masse forskellige bats fra populære brands som Babolat, HEAD og Bullpadel. Battene kan frit afprøves, så du slipper for at kaste penge efter et bat, der altid smasher i nettet og server for langt.

Book bane allerede i dag
Hvis du er interesseret i at komme forbi til Pinse Padel, så er det med at være ude i god tid. Bookingerne for den 23. maj er nemlig allerede begyndt at tikke ind.

“Det er ikke et lukket event, og banebooking foregår som normalt. Vi tilføjer bare lige lidt ekstra krydderi med konkurrencer, sparring og smagsprøver på lækre produkter”, forklarer Peter Gøggaard-Clausen.

Har du ikke mulighed for at komme forbi Pinsedag, er det faktisk også muligt at finde det helt rigtige bat til dig online med ganske få klik på den nystartede webshop på www.padelspecialist.dk.

 

Faarup skovhus
Minitel
Kaffebaren
Bilhuset Biersted A/S