• Indsend nyhed
torsdag 6. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
13. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Ny måling viser stabil høj trivsel blandt unge

Nordjylland går sammen om inklusion i folkeskolen

A.P. Møller Fonden har bevilliget 50 millioner kroner til et ambitiøst projekt om en mere mangfoldig folkeskole. Heraf bringes 2,3 millioner kroner i spil i folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. Projektet skal være med til at løfte en af folkeskolens største udfordringer – at skabe rum til, at flere børn og unge kan lære og trives i den almene undervisning og deltage i skolens fællesskaber.

Samtlige 11 nordjyske kommuner og Professionshøjskolen UCN er sammen om det treårige projekt ”Den Mangfoldige Folkeskole”, hvor en lang række lokale indsatser skal være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.

Projektets mål er at medvirke til, at flere børn og unge føler sig set, hørt og støttet i en sådan grad, at de kan være en del af den almene undervisning og skolens fællesskaber. Projektet skal også bidrage til, at færre har et bekymrende skolefravær, ekskluderes fra læringsfællesskaberne og efterfølgende ikke får en ungdomsuddannelse.

”Vi glæder os meget over bevillingen fra A.P Møller Fonden, da det giver os muligheder for at understøtte implementeringen af vores skolepolitik, hvor vi har stort fokus på alle børn og unge får mulighed for at deltage i undervisningen og de sociale aktiviteter sammen med deres jævnaldrende”, udtaler Susanne Møller Jensen, formand for Børne- og Familieudvalget.

Den Mangfoldige Folkeskole består af indsatser på de nordjyske skoler, og vil involvere omkring 1.300 lærere og 750 pædagoger foruden ledere, forvaltninger, forskere m.fl. til gavn for dem, det hele handler om: Børn og unge i folkeskolen. I Jammerbugt Kommune får fem skoler mulighed for at deltage i projektets kompetenceudviklingsdel, mens alle skoler har adgang til aktiviteterne i det regionale videnscenter for Den Mangfoldige Folkeskole.

”Skolevæsnet i Jammerbugt Kommune fastslår i skolepolitikken, at mangfoldighed er værdifuldt, og at aktiviteter og indsatser skal give mening for alle. Med dette projekt får vi øgede muligheder for at nå det mål. I de seneste år har vi haft et tæt samarbejde med UCN i forhold til udvikling af inkluderende læringsmiljøer i vores skoler. Med dette projekt bygger vi videre herpå og skaber udvikling på kanten af det, vi allerede gør”, udtaler Ulla Flintholm, næstformand i Børne- og Familieudvalget.

A.P. Møller Fonden ser frem til at følge arbejdet:

”Børn og unges uddannelse og dermed deres fremtid er omdrejningspunktet for A.P. Møller Fondens donation til den danske folkeskole. Og det er netop det, der står i centrum i denne ambitiøse indsats. Fonden ser frem til at følge arbejdet og ikke mindst til, at eleverne får gavn af indsatsen”, siger Hans Kristian Kristensen, sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden.

Fakta om projekt Den Mangfoldige Folkeskole
A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har bevilliget 50 millioner kroner til projektet, der skal køre over en treårig periode fra 2022-2025. Folkeskoledonationen skal bidrage til at styrke folkeskolen til gavn for alle elever gennem støtte til efter- og videreuddannelse for lærere, pædagoger og skoleledere. Fonden støtter faglig opkvalificering af høj kvalitet inden for alle folkeskolens fag, almen professionsudvikling og generel kapacitetsopbygning.

Det er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCN og alle de nordjyske kommuner: Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerland.

En del af projektet består af uddannelsesforløb for lærere, pædagoger og ledere, men hovedparten af indsatsen har fokus på, at udviklingen skal ske ude på skolerne, hvor konkrete indsatser skal udvikle den praksis, der er i dag.

Udover indsatserne på de enkelte skoler vil man etablere et regionalt videnscenter for Den Mangfoldige Folkeskole for at sikre vidensdeling mellem de nordjyske skoler og på sigt med skoler og professionshøjskoler i hele landet.

Forskere fra Professionshøjskolens UCN vil indsamle resultaterne af indsatserne og følge udviklingen i de fagprofessionelles holdninger til inklusion og mangfoldighed i skolen, og sikre at denne viden gives tilbage til kommunernes praksis, samt løfter vidensgrundlaget på UCN’s uddannelser. UCN finansierer halvdelen af følgeforskningen som en del af professionshøjskolens generelle forskningsindsats inden for in- og eksklusion.

Kilde: Jammerbugt Kommune

Next Post
41 initiativer får støtte fra Norlys Vækstpulje Nyfors

41 initiativer får støtte fra Norlys Vækstpulje Nyfors

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.