• Indsend nyhed
lørdag 25. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

NICKLAS SØRENSEN SÆTTER FODBOLDEN PÅ PAUSE

 

Jammerbugt FC’s offensivspiller, Nicklas Sørensen, der trods sine kun 22 år for nyligt har rundet de 100 divisionskampe for Jammerbugt FC, har valgt at sætte fodbolden på standby.

Det er omstændigheder ved karrieren udenfor banen, hvor nye muligheder har præsenteret sig, der har ført til beslutningen om at vælge fodbolden fra. En beslutning, som Nicklas erkender langt fra har været nem, men som efter noget tid med tankerne i højeste gear er velovervejet.

– Jeg er passioneret og ambitiøs omkring min fodbold, men det er jeg også omkring mit arbejdsliv, og nu har jeg fået en mulighed, hvor jeg følte, at jeg var nødt til at træffe et valg. Jeg ønsker ikke at gøre noget halvhjertet og kan ikke få det til at gå op med begge dele længere. Jeg har fået en chance, som jeg er nødt til at gribe, forklarer Nicklas Sørensen og uddyber;

– Hvis man skal spille fodbold på dette plan og med de ambitioner, vi har i Jammerbugt FC, så skal man altså være der 110 pct. og det føler jeg ikke, at jeg kan længere. Jeg ved også med mig selv, at jeg aldrig ville acceptere ikke at kunne give mig fuldt ud.

Selv om den ambitiøse spiller, der kom til Jammerbugt FC fra AaB som ungdomsspiller, tydeligvis er meget bevidst om grundende bag sin beslutning, så lægges der ikke skjul på, at det ikke er uden tåre i øjenkrogen at støvlerne nu sættes ind bagerst i skabet.

– Jeg er klubben evigt taknemmelig over at den tog mig ind i sin tid og jeg føler helt sikkert det er her, jeg har lært min fodbold. Jeg har jo altid spillet fodbold, og da jeg havde taget beslutningen om at stoppe og tog snakken med træner og andre tæt på mig, var det ligesom at slå med en kæreste gennem mange mange år. Sammenholdet her i klubben er så vildt fantastisk og det vil jeg savne helt vildt, når jeg er på den anden side af det her. Jeg ved jeg kommer til at savne det. Jeg kommer til at savne klubben og jeg kommer i den græd til at savne omklædningsrummet og mine holdkammerater. Ikke mindst havde jeg glædet mig enormt meget til igen at skulle spille sammen med min storebror, Sonny, så det har uden tvivl gjort beslutningen ekstra tung, forklarer Nicklas efterfulgt af et langt suk og blikket rettet mod gulvet, hvor støvlerne endnu er snøret på fødderne.

Nu venter en sidste omgang bold med holdkammeraterne og så starter et nyt kapitel udenfor banen. Det er tydeligvis ikke nemt for den 22-årige Nicklas, men det er tænkt igennem og beslutningen truffet.

I Jammerbugt FC lejren modtages nyheden om Nicklas Sørensens stop ligeså tungt. Det er med ærgrelse og vemodighed, men samtidig også med fuld respekt.

– Det er selvfølgelig træls, for at sige det lige ud. Nicklas har været i klubben i mange år, han er en god dreng og han vil være savnet. Både sportsligt, men i særdeleshed også menneskeligt. Nicklas er meget vellidt i truppen og i klubben generelt. Men Nicklas har fået en vigtig chance i sit job, og jeg kan godt forstå hans begrundelse. Nicklas er meget voksen af sin alder og han har truffet en svær beslutning. Vi ønsker ham alt det bedste og håber det kan blive til et gensyn engang ude i fremtiden, fortæller Jammerbugt FC cheftræner, Bo Zinck.

Der er igen tvivl om, at på Sparekassen Vendsyssel Arena vil de elegante driblinger, de kreative, intelligente og chanceskabende afleveringer blive savnet, såvel som den positive person udenfor banen. Til Nicklas skal lyde et kæmpe tak for indsatsen gennem mange år og et ligeså stort held og lykke med det fremtidige udfordringer.

Kilde: Jammerbugt FC / Thomas Jansen

 
 
 
 
 
 
Next Post

Politi advarer forældre mod børns knivkøb

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.