• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

NATUR, SHELTERS & VANDRERUTER – Klim Bjerg

 

Klim Bjerg er et fantastisk naturområde med afmærkede vandrestier og flotte udsigter. Fra »Marius’ bænk« kan du mod nordvest iagttage et specielt landskabsfænomen, en vandreklit, som på grund af sin aflange form kaldes en parabelklit. Mod øst findes Danmarks største og smukkeste sandparabler – Nørre og Sønder Miler.

Naturen.
Kombinationen af kalkbund og sand gør Klim Bjerg til en spændende botanisk lokalitet. Der findes både sjældne urter, svampe, mosser og laver. Eksempelvis kan man finde hjertegræs, Liden Snerre, Aks-Ærenpris, Bleg Kongelys, Nikkende kobjælder, Vintergrøn og orkidéen Hollandsk Hullæbe som er en underart af Skov-Hullæbe.

Lige nord for kalkovnen ligger et lille kalkoverdrev som er blevet fredet. Det skyldes den sjældne plante Klit-limurt.
Hele Klim Bjerg-området er generelt usædvanlig artsrig. Også hederne omkring bjerget har en masse at byde på, eksempelvis klokkeensian og guldblomme. En del af området er hegnet, hvor der går kreaturer. Selve plantagen består mest af nåleskov, men der er også plantet en del bøge- og egetræer.

Friluftsliv.
Der findes flere afmærkede vandrestier, hvor flere af dem byder på flotte udsigtspunkter. Ruterne er helt ned til 1 km lange, som den blå rute, også kaldet hjertestien. Længere afmærkede ruter er også at finde og da plantagen gennemskæres af mange hjulspor og stier er det muligt, selv at lave længere ture end de afmærkede. Nord for Klim Bjerg ligger den gamle kongevej. I dag er det en del af Nordsøstien som er Danmarks længste vandrerute på 1500 km.

I plantagen, langs hjertestien (10 minutters gang fra p-pladsen ved Klim Strandvej) findes også en fin shelterplads med bålplads, opstillet af Jammerbugt Kommune. Stedet kan ikke reserveres og fungerer efter først til mølle princippet. Det er tilladt at have max. 2 overnatninger. Hvis der er optaget er det tilladt at opstille et mindre telt til max. 4 personer for en nat. Hunde er tilladt, men skal altid føres i snor og må ikke være til gene for andre dyr eller mennesker. Åben ild er kun tilladt på pladsens bålsted.

Kilde: Gojammerbugt.dk/Af:Kristina Kjærgaard Hansen

 
 
 
 
 
 
Next Post

Åbningsreception: Ressourcecenter Jammerbugt

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.