Vadum – 24-årig narkobilist anholdt
Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Dét blev en 24-årig mand sigtet og anholdt for i Vadum torsdag den 4. juni om aftenen.
Manden førte personbil ad Bakmøllevej, da han blev standset af politiet af rutinemæssige årsager.
Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest.
Denne gav positivt udslag for, at manden var påvirket af cannabis, hvilket den 24-årige mand erkendte.
I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken
Nulgrænsen gælder for bl.a.:
Amfetamin (speed).
Kokain.
Cannabis (hash, marihuana, pot).
LSD.
Ecstasy.
Heroin.
Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin.
Khat.
Poppers (amylnitrit).
GHB (fantasy).
Morfin.
Metadon.
Benzodiazepiner, der ikke er på recept.
Hvis politiet stopper dig og finder tegn på, at du har taget ulovlige stoffer, vil du få taget en blodprøve. Det er resultatet af blodprøven, der tæller som bevis.