Klima er det nye sort.

Vi er kollektivt vågnet op efter en lang tornerosesøvn.

Pludselig er vi blevet bevidste om, at vores have flyder over af plast, luften er forurenet, ozonlaget er tyndslidt med klimaforandringer til følge, og de knappe energiressourcer er ved at slippe op.

Bedre sent end aldrig kunne man sige.

Men vil den kollektive opvågning så betyde, at vi på ingen tid kan rette op på vores klode? Samle os om ikke at bruge plastic, ikke at spise kød fra køer, der udleder metangas og skader ozonlaget, at cykle og gå, frem for at køre bil og bus, springe ferien sydpå over for ikke at belaste miljøet?

Det er så her, det bliver rigtig svært. For en radikal ændring af indgroede vaner og luksus er ikke uden omkostninger – store personlige omkostninger, hører vi fra mange.

Så store omkostninger, at dobbeltmoralen får rigtig gode kår – vi siger eet og gør noget andet.

Også folkeskoleeleverne kærer sig om klimaet. Så meget, at de for nylig arrangerede en
landsdækkende klimastrejke for at sætte fokus på miljøet og opfordre til adfærdsændring. Men hvordan vil de selv reagere på omfattende livsstilsændringer?

Når der skal skæres voldsomt ned på forbruget af tøj og make-up, genbruges gamle modeller af den elskede mobiltelefon, bades få gange om ugen i stedet for to gange om dagen og helt droppe ferierne til udlandet?

Her ophører den kollektive tilgang og tilbage står – måske – nogle ganske få trofaste klimakrigere, der med vished vil blive betragtet som fanatikere af den store flok.

Måske har vi i bund og grund bare brug for at føle, at vi gør noget.

Klimaregnskabet
Vi taler om det store klimaregnskab og om at klimakompensere, hvis vi har ”klimasyndet”. Er du glad for at spise bøffer, må du springe en flyrejse eller to over. Er du glad for at flyve, må du plante ekstra træer et sted i verden for at kompensere.

Kreativiteten er stor, når det gælder om at givesig selv tilladelse til en klimasynd.
Men er det det, der redder kloden og er vi alligevel mere til komfort, fremfor selvopofrelse – og går der inflation i feelgood følelsen på den lange bane?

Hvad gør du selv for at gavne klimaet?

Maja Torp