Mit motto er at “pakke simpelt og leve max”. For en tid har jeg haft fornøjelse af en lille lækker sag, der bare har åbnet så mange flere facetter i mit udeliv.
Den har både øget min parathed og givet mig et rullende shelter, som jeg kan have med overalt.
Hvis ikke det var, fordi vi er flere om at bestemme så havde jeg solgt hytten og rykket mit liv ud på hjul… Arh nu stikker den nok lidt af. Og det er lige præcist, hvad der sker når jeg søger ly i den lille kodiac260.
Jeg bestemmer selv min udsigt og jeg kan tage lige, hvor f… hen jeg vil! Og det er det bedste for mig – jeg skal hele tiden sikre mig et hul i hækken til flest mulige eventyr.
Endnu bedre er at jeg nu også kan have fruen med ud på simple hverdagseventyr eller til en spontan “sundowner” ved vestkysten.
Her sidder vi lunt og tæt sammen, mens vi deler dagens indhold, fremtidens muligheder og vejen til større frihed.
#visitdenmark #lifeoutwest #detviikkehardetsnittervi #eventyr #rullendeshelter #hulihækken #udsigt #blokhusstrand #saltumcity #hjemderude @aabybrocamping
Af: Vildmarks Jon