• Indsend nyhed
mandag 27. marts 2023
Jammerbugt Avis
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
31. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Masser af arrangementer sommeren over i Pandrup/Kaas

 

PANDRUP/KAAS HANDEL & ERHVERV KLAR MED EN PERLERÆKKE AF ARRANGEMENTER HEN OVER SOMMEREN

Af Flemming Jansen

 

Sommeren er over det nordjyske. Det gælder også i både Kaas og i Pandrup, hvor de handlende allerede har afviklet en succesrig event. Det skete fredag d. 31. maj, hvor ”MEXICO 86” løb af stablen med masser af charmerende latinamerikansk stemning og atmosfære med bl.a. en festlig chili-smagning. Som omtalt her i avisen fyldte sommerglade mennesker Sparekassetorvet og byens gader, hvor de handlende servicerede de mange kunder med attraktive tilbud.

 

Aktiviteter hen over hele sommeren

 

Formanden for Pandrup/Kaas Handel & Erhverv, uddeler Anders Sølvkær fra SuperBrugsen i Pandrup, fortæller, at man har fastlagt et program med aktiviteter hen over sommeren, som skal være med til at understrege byernes rolle som levende og kundevenlige handelsbyer med bl.a. gode og gratis parkeringsmuligheder til gavn og glæde for både lokale fastboende og det store klientel af gæster og turister, som i sommerperioden får befolkningstallet til at stige markant.

 

Vigtigt at give kunderne gode oplevelser

 

Vi lægger stor vægt på at skabe nogle rammer, der giver kunderne gode oplevelser. Således skydes sommeren for alvor i gang med det traditionsrige ”Sommersalg i Pandrup”. – Det sker søndag d. 30. juni, hvor der serveres gratis hotdogs til alle, ligesom der er lagt op til den helt gode og hyggelige torvestemning  med forskellige former for boder og underholdning. Denne sommersøndag bugner butikkerne af gode tilbud, og hele byen syder og bobler af glad sommerferiestemning.

 

Fire gratis børneforestillinger i Pandrup Kino

 

Hen over sommeren har Pandrup/Kaas Handel & Erhverv endvidere købt hele fire børneforestillinger i Pandrup Kino, hvor der visses klassiske Disney-film. Der er gratis adgang for alle til disse populære forestillinger, hvor ikke mindst børnene får sig en ordentlig én på opleveren (!).

 

Pandrup By Night – et af sommerens helt store højdepunkter

 

Kulminationen på perlerækken af arrangementer er uden sammenligning ”Pandrup By Night”. – Den afvikles fredag d. 19. juli. Denne dag og aften er Bredgade omdannet til gågade. Butikkerne holder åbent til kl. 23, og der er en både farverig og sydlandsk stemning med sang, musik samt udeservering garneret med masser af gadesalg, hvor butikkerne har rykket spændende tilbudsvarer ud på gaden for at skabe den helt rigtige markedsstemning. Der vil i år blive sat særlig fokus på events målrettet børn og unge, fortæller Anders Sølvkær med eksempelvis Rodeo-tyr, hoppeborg m.v., ligesom der også i år vil være boldudspark fra taget på SuperBrugsen, hvor man kan blive de lykkelige ejer af en flot ny fodbold, hvis man er så heldig at gribe en af de bolde, der sparkes ud over publikum. Det hele afsluttes kl. 23 med et gigantisk festfyrværkeri, der oplyser sommerhimlen med et fascinerende orgie af farver.

 

Sommerudsalget skydes i gang i uge 31

 

Når Pandrup By Night er overstået, venter den næste begivenhed. I slutningen af juli og i starten af august, nærmere betegnet i uge 31, starter byens specialbutikker nemlig sommerudsalget. Så der er med andre ord fra de handlendes side lagt op til en sommer med masser af gode oplevelser for hele familien, såvel store som små.

 

Pandrup Hestevæddeløb afvikles søndag d. 4. august

 

Også Pandrup Borgerforening er på banen. Det legendarisk hestevæddeløb afvikles således søndag d. 4. august. Udover at rumme afviklingen af en halv snes løb er hestevæddeløbene i Pandrup samtidig en stor folkefest med masser af fællesskab og god stemning. – Solide, erfarne og dygtige kræfter står således bag sommerens mange arrangementer, så der er meget at se frem til og glæde sig til for såvel lokale borgere som de mange, der gæster området.

 

God sommer 2019!

 
 
 
 
 
 
Next Post

Oplev DRs store Ultra børneunivers - med fake news i Fårup

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.