Nordjysk ride- og Islænderudstyr
Staudemarken
Printereksperten

Mange børn og unge har svært ved at få knækket koden til sport og sund kost

Koden ligger jo i, at hvis man sørger for, at få sig rørt og spiser fornuftigt, så er der også plads til alkohol, slik og junk ind i mellem.
Jeg voksede selv op i en familie, hvor god og fyldig mad, tit var samlingspunktet. Dette tog jeg med mig ind i ungdommen, hvor er stor mænge alkohol blev tilføjet.
I skolen kneb det med de boglige fag og jeg havde og har stadig svært ved at stave. Kok, skulle jeg være og jeg fandt her min rette hylde. Som bekendt var kokkefaget en gang meget præget af druk og stoffer. Selv holdt jeg mig til alkohol – til gengæld fik jeg rigeligt af det.
Vægten toppede ved 185 kg og jeg fik den hårde besked fra lægen: Lav om ellers bliver du ikke ret gammel. Et utal af kure blev prøvet – intet holdt. Det gjorde til gengæld et væddemål med en kammerat: Jeg skulle komme under 100 kg på 7 måneder. Vi væddede 5000 kr og jeg vandt.
Sundere kost, ingen alkohol, motion skulle være mit nye liv. Jeg startede med at løbe i Østre Anlæg sent om aftenen – flov over min størrelse og jeg kunne ikke løbe ret langt.
I dag har jeg løbet 100 marathon, 100 miles på mors, 266 halve marathon. Min nye livsstil førte nye venner med sig, men det betød også at fællesnævnerne med de gamle venner var væk og relationerne løb ud – de ville alkohol og fest – jeg ville holde mig fra det.
Det har været en lang fysisk og psykologisk rejse at nå hertil, hvor jeg er i dag. Alle mine erfaringer vil jeg gerne dele ud af til alle.
Jeg tror, at de ville kunne relaterer til en mand, som selv har levet ”det vilde liv” + de vil have én at spørge til råds, hjælpe dem med at sætte mål og støtte dem i vejen til at nå dem.
Jeg vil meget gerne møde dig til en kop kaffe, hvor vi kan udveksle tanker omkring emnet: Hvordan hjælper vi mennesker til en sundere livsstil.
Vejgaard sten og krystaller
Bilhuset Biersted A/S