Nu sker det faktisk igen: „Mal dig glad“ i Tranum Strandgårds kunstværksted med den anerkendte kunstner og kunstpædagog Pia Mesterton Graae medlem af BKF. Kurset sætter fokus på det ofte krævende og vanskelige spørgsmål: „Hvorfor bliver det ikke, som jeg vil?“
Har du lyst til at udfordre dine kreative evner og opleve glæden ved at skabe billedkunst udtrykt via former og farver, vil Pia M. Graae hjælpe dig i processen. Kurset henvender sig både til øvede og til dem, der ikke har malet før. Tema: Fantasi med farver. Fri fantasi med glæde og humor, natur med det abstrakte og tanke og lyst til at gøre noget nyt. Materialer er akryl / akvarel. Staffelier og udsigten til den skønne Jammerbugt er der sørget for – medbring selv materialer og husk madpakke. Der kan købes lærreder i forskellige størrelser på stedet.
Tilmelding til og yderligere oplysninger: piagraae@gmail.com / tlf. 4041 4033.
Pris for 2 dage 800 kr.
Kursusdage: 23.-24. april + 30. april-1. maj + 7.-8. maj alle dage kl. 10 – 16.
Kilde: Tranum Strandgård

