• Indsend nyhed
lørdag 1. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Redaktionenaf Redaktionen
31. december 2021
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

MÅLRIG ANDEN TEST MOD AARHUS FREMAD

Solen bagte ned over Sparekassen Vendsyssel Arena, da Jammerbugt FC onsdag aften løb på banen med Aarhus Fremad til forberedelsernes anden træningskamp.

Det blev en underholdende affære for de fremmødte tilskuere, hvor begge mandskaber bidrog til en åben og chance fyldt kamp.

Aarhus Fremad fik den første store chance allerede efter fem minutter, men det var Jammerbugt FC, der skabte de fleste i løbet af de første 45 minutter. 10 minutter inde i opgøret sendte Sonny Jakobsen, med en veludført yderside aflevering, Viktor Ahlmann afsted mod mål, men angriberen blev afvist af stolpen. Faktisk kom træværket i vejen for de blåblusede i flere omgange denne onsdag aften.

Men mål, det kom der, og det første fra gæsterne, der bragte sig i front efter godt en halv time. Jammerbugt FC svarede dog godt igen med to hurtige muligheder, og med fem minutter til pausen kom udligningen.

Efter en serie af hjørnespark med flere nærgående forsøg, som gæsterne parerede ud over baglinjen, dukkede Simon Jensen op ved forreste stolpe og pandede et Mads Larsen indlæg i nettet til 1-1.

Sekunder senere sendte Viktor Ahlmann endnu en bold på indersiden af stolpen. Jo, underholdningen fejlede bestemt ingenting. Der kom også en kasse mere inden pausen, da Aarhus Fremad minutter senere bankede en repost efter et indlæg i mål til 1-2.

Efter en chancerig 1. halvleg, hvor Jammerbugt FC med lidt mere held sagtens kunne have scoret 2-3 mål mere, fortsatte det målsøgende spil efter pausen. Jammerbugt FC satte sig endnu mere på spillet og blev belønnet allerede tre minutter efter pausen, da en veludført diagonal fandt fødderne på Mads Larsen, der sprintede ned af venstre kanten. Backen sendte fra baglinjen bolden i feltet, og ved bagerste stolpe bragede indskiftede Max Møller læderet i nettet til 2-2.

Også Morten U. Thomsen kom tæt på en scoring efter stærkt forarbejde af Viktor Ahlmann, og halvvejs i 2. halvleg var der kasse igen. Bayan Fenwick sendte Morten U. Thomsen i dybden, hvorefter den fysisk stærke angriber fandt Viktor Ahlmann i feltet, og denne gang fik træværket ikke lov at stå i vejen for scoring. Jammerbugt FC var fortjent foran 3-2.

Herefter fulgte en række chancer for at lukke opgøret. Det skete ikke, og så kunne Aarhus Fremad kort før tid sende en udligning ind til slutresultatet 3-3. En underholdende kamp, hvor offensiven sprudlede, men samtidig også en kamp, hvor defensiven i situationer manglede den sidste koncentration og beslutsomhed.

– Det offensive spil kan vi ikke klage over. Vi skaber et utal af chancer, som vi spiller os til. Det er fremragende. Men det der irritere mig voldsomt efter 1. halvleg er, at vi står og kigger ind i halvleg, hvor vi har nogle rigtig gode perioder, men ikke fører. Det første kvarter synes jeg de er bedst, men den halve time derefter har vi vel fire friløbere og tre på stolpen. Vi skal score mere og at vi ikke fører, er træls. Det er positivt, at vi kommer frem til så meget, men negativt at vi ikke udnytter det bedre. Og så er det ikke godt nok, at vi giver to mål væk, evaluerede cheftræner Bo Zinck fra grønsværen efter kampen, mens aften solen sænkede sig over banen og pulsen kom ned efter nogle aktionfyldte 90 minutter.

Zinck så nogle ting, der skar i øjnene, men helhedsbilledet var bestemt positivt, og holdet lader til at have ramt det rette spor på vej ind i den nye sæson.

– Jeg synes, vi har meget power, selvom vi er inde i en hård periode, og det er nogle enkle defensive situationer, hvor vi ser skrækkelige ud. Det skal vi have skåret væk. Dertil skal vi også have lukket kampen i 2. halvleg. Vi får scoret nogle rigtig fine mål, men skal jo score flere. Så ender det 3-3, og det synes jeg ikke er retvisende. Jeg synes, vi havde fortjent at vinde den her. Men der er noget hårdt arbejde, noget vilje, og på mange områder så vi farlige ud. Standarder, omstillinger og vi kunne spille igennem dem, og det mod et rigtig godt hold. Så det var endnu en god testkamp og alt i alt ser det godt ud, synes jeg.

Næste træningskamp er lørdag d. 27. juli kl. 12.00, hvor Lindome GIF fra den svenske 1. division kommer på besøg i Jammerbugten.

Kilde: Jammerbugtfc.dk

Next Post
Madnostalgi markerer fem årtier i Papegøjehaven

Madnostalgi markerer fem årtier i Papegøjehaven

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.