• Indsend nyhed
søndag 2. august 2026
Jammerbugt Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Jammerbugt Avis
No Result
View All Result
Per Allerupaf Per Allerup
11. maj 2022
in Det sker
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Lyden af Stilhed på Tranum Strandgård – en sanselig lydrejse med lydmeditation og musikalske lydlandskaber

Lyden af Stilhed på Tranum Strandgård – en sanselig lydrejse med lydmeditation og musikalske lydlandskaber

Syngeskåle, krystal-syngeskåle, rainmaker, gong, rørklokke og flygel er bare nogle af de instrumenter og klange, du bliver præsenteret for denne aften – og måske endda en ekstra overraskelse.

Lyden af Stilhed handler om at finde stilheden i lyden, hvilket måske lyder paradoksalt. Men intentionen er at finde ind til det sted i os selv, som altid er stille og intakt uanset om det stormer omkring os. Dette sted kan vi kalde for vores hjemmefrekvens – en urklang som vi er født med, og som dybest set er vores essens.

Klangene fra syngeskåle er især gode til at guide os mod dette sted.

Aftenen er delt op i 2 afdelinger med pause i mellem. Først en lydmeditation, hvor klangene fra syngeskåle hjælper til at guide dig ind til et stille sted. Der skabes et lydrum, hvor du bliver inviteret til at åbne sanserne og blive mere centreret. Dernæst en musikalsk drømmerejse, hvor lydlandskaberne bærer dig
rundt i tid og rum og måske skaber associationer, som dine åbne sanser nu kan læne sig ind i.

Lyden af Stilhed består af kunstnerne Mayaya Louise Schubert og Gert Bach – så endelig mødes Bach & Schubert på tværs af tid og sted. Mayaya og Gert har arbejdet med lyd og musik i mange år, og de tager rundt i landet med deres lydlandskaber, bl.a. i kirker og kursuscentre samt egne koncerter i Huset for Samklang på Helgenæs. Mayaya arbejder også med soundful yoga og vocal lydhealing. Gert har i øvrigt boet 3 år på Tranum Strandgård før det blev kulturcenter, hvor han havde turistinformation og galleri, og han har skrevet melodien til Strandgårdshymnen.

Dato og tid: Onsdag den 18. maj kl. 19.30 – 21.30.
Pris: 100 kr. – medlemmer 80 kr.

Kilde: Tranum Strandgård

Next Post
Blokhus og Bilerne ”Krom, læder, og hestekræfter”

Blokhus og Bilerne ”Krom, læder, og hestekræfter”

Jammerbugt Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Jammerbugt Avis
  • Køb annoncering på Jammerbugt Avis
  • Kontakt os
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.